Hvorfor er der behov for at skabe og udvikle bæredygtige byer?
Det er en verdensomspændende tendens, at befolkningen samler sig i storbyer. Hele verdens byer fylder kun 4 % af jordens landareal. Alligevel bor mere end halvdelen af verdens befolkning nu i byer. OECD vurderer, at Kina har 15 såkaldte megabyer, dvs. byer med mere end 10 millioner indbyggere, og at yderligere 240 millioner kinesere vil flytte til byerne, så 75 % af kineserne i 2050 vil bo i byerne. Det kan man læse i artiklen "Kina har endnu flere megabyer, end man troede" på finans.dk (se kilder). I 2030 forventer man, at hele 60 % af verdens befolkning bor i byerne. Dermed er udviklingen af bæredygtige byer en af de største globale udfordringer. Byerne står over for en lang række sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der kræver omstilling. Det gælder også i Danmark, hvor der i dag findes 33 byer med over 20.000 indbyggere i hver. Lidt over halvdelen af Danmarks befolkning har samlet sig i disse byer, viser tal fra Danmarks Statistik.
Samtidig bliver langt de fleste arbejdspladser etableret i byerne. Det betyder øget behov for at udvikle byer, der er bæredygtige i social, grøn og økonomisk forstand. Og behovene er oftest forskellige fra by til by. Som det beskrives i rapporten "Bæredygtige byer – en social og grøn bæredygtig politik", som redegør for en række bæredygtige byprojekter i Danmark og er udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (se kilder): "Udfordringerne og løsningerne er ikke ens – det, der virker i Odense, virker ikke nødvendigvis i f.eks. Randers. Byernes størrelser, beliggenhed, historie og muligheder er forskellige, og det samme er planlægningstraditioner og holdninger. Derfor er det afgørende, at løsninger tilpasses lokale forhold og ikke mindst lokale beboere."
Hvad er FN’s bæredygtighedsmål?
Den 25. september 2015 vedtog FN's 193 medlemslande den nye 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Her vedtog FN 17 mål og 169 delmål, som skal søge at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Målene har bl.a. fokus på at få udryddet ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, skabe mindre ulighed og stoppe klimaforandringerne. Mål nummer 11 har overskriften "Bæredygtige byer og lokalsamfund". FN's verdensmål kendes også som Sustainable Development Goals forkortet SDG. De 17 mål er beskrevet i rapporten "Hovedstaden for bæredygtig udvikling" (se kilder).
Hvilken rolle spiller CO2-reduktion i udviklingen af bæredygtige byer?
Reduktionen af CO2-udledning spiller en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle bæredygtige byer, fordi CO2-udledning på mange parametre er dårligt for både klima og sundhed. Særligt storbyerne står for en stor del af den samlede CO2-udledning, både på grund af trafik og virksomheders produktion. Og i rapporten "Hovedstaden for bæredygtig udvikling" (se kilder) kan man da også læse, at en af de helt centrale målsætninger for København er, at byen inden år 2025 er den første såkaldt CO2-neutrale hovedstad i verden: "I 2025 skal københavnernes energi komme fra grønne energikilder såsom vind, biomasse og geotermi. Ligeledes skal den offentlige transport i hovedstaden omlægges til at bruge alternative drivmidler, og al kommunens tunge transport skal køre på biogas i 2018", fremgår det af rapporten. Og man er godt på vej mod målet: Siden 2005 er byens CO2-udledning faldet med 38 %, fremgår det af samme rapport.
Før vi fik fjernvarme, fyrede alle for sig selv. Luften i København var sort af røg. I dag er 99 % af Københavns varmeforbrug dækket af fjernvarme. Reklamefilm produceret af HOFOR.
Hvordan indrettes og reguleres trafikken i bæredygtige byer?
Ganske ofte indebærer indretning af bæredygtige byer, at man søger at omlægge trafikken, så antallet af forurenende køretøjer som biler minimeres, mens cykelstier og offentlig transport får mere plads. Det beskrives f.eks. i artiklen "Forsker: I Aarhus tænker man ikke længere mobilitet som vejnet for biler" i Jyllands-Posten (se kilder). Af artiklen fremgår det, hvordan lokalpolitikerne i Aarhus forsøger at gøre byen grønnere, give mere plads til børnefamilier og opnå byens klimamål ved at omlægge trafikken radikalt. Blandt andet skal alle veje indsnævres for at give plads til mere beplantning, og kollektiv transport og cyklisme skal prioriteres højere end bilisme, ligesom man vil skabe attraktive områder for f.eks. børnefamilier ved at etablere p-pladser, der kan anvendes til ophold om sommeren.
Aarhus Kommune arbejder på at gøre byen CO2-neutral i 2030. Den nyåbnede eldrevne letbane er et skridt på vejen:
Hvilke andre parametre har betydning for bæredygtige byer?
En aktuel udfordring for både by og land er de stormfloder, der de senere år har forårsaget oversvømmelse og skader i både danske og udenlandske byer. Derfor arbejder mange byer med stormflodssikring som del af initiativerne for at gøre byen mere bæredygtig, kan man læse i artiklen "Fremtidens byer handler om meget mere end bæredygtighed" på Ingeniøren.dk (se kilder). Men også målsætninger på ligestillings- og mangfoldighedsområdet kan indgå i udviklingen af en bæredygtig by. Københavns Kommune har f.eks. som et af sine bæredygtighedsmål at ville være global foregangsby for homoseksuelle ægteskaber og flere kvinder i chefstillinger. En blanding af ejer- og lejerboliger, som sikrer mangfoldighed og plads til både velhavende og økonomisk trængte beboere, kan også være med til at skabe en mere bæredygtig by, ligesom et rigt kulturliv, natur i byrummet og rekreative områder uden trafikstøj også er typiske målsætninger for bæredygtige byrum. Københavns Kommune har f.eks. et mål om at plante 100.000 træer frem mod 2025. Træerne skal bidrage til klimasikring af byen, opsamle regnvand, rense luften og styrke københavnernes fysiske og mentale sundhed, fremgår det af rapporten "Hovedstaden for bæredygtig udvikling" (se kilder).
Vejles borgmester åbner byhaverne ved Spinnerihallerne. Vejle er med i et samarbejde med byer som New York, Rom, Rotterdam, Rio de Janeiro, Durban og Los Angeles om at skabe mere bæredygtige og resiliente storbyer:
