Danmarkskanon

Hvad var baggrunden for at lave en Danmarkskanon?

Den Danmarkskanon, der blev præsenteret i december 2016, er den sidste af en lang række kanoner, som forskellige Venstre-ledede regeringer har præsenteret siden 2004: Danmark har blandt andet en litterær kanon, en kulturkanon og en historiekanon. Alle kanonenerne er blevet til på Bertel Haarders initiativ, omend 00’ernes kanon blev præsenteret af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K). De nævnte kanoner inden for litteratur, kultur og historie bestod af 108 kunstværker fordelt på ni kunstformer.

I 2015 annoncerede Bertel Haarder (V), der igen var blevet kulturminister, at der skulle udarbejdes en Danmarkskanon. Samtidig gjorde Bertel Haarder det klart, at han ikke mente, at den kulturkanon, som Brian Mikkelsen præsenterede i 00’erne, havde levet op til sit formål. Bertel Haarder sagde i et interview med Politiken i oktober 2015 (se kilder), at den eksisterende kulturkanon var en ‘kunstkanon’ snarere end en ‘kulturkanon’, og at det var baggrunden for, at han nu igen ville sætte fokus på den danske kultur. Han uddybede, at han med den nye kanon ville sætte fokus på værdier og mentalitet frem for på kunstformer.

Hvad er formålet med en Danmarkskanon?

I modsætning til 00ernes kanoner har Danmarkskanonen ikke fokus på kunst, kultur eller historie, men på de værdier, der har været med til at forme det danske samfund og fortsat præger Danmark. Da kulturminister Bertel Haarder i 2015 annoncerede, at han ville sætte arbejdet med en Danmarkskanon i gang, sagde han, at formålet med den nye kanon var at gøre danskerne mere bevidste om disse værdier og skabe en dialog om dem. Samtidig sagde han, at danskerne skal blive bedre til at møde det fremmede, og at Danmarkskanonen skulle være et våben i kampen mod kulturel splittelse, terror og radikalisering: ”Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige,” sagde den daværende kulturminister i et interview med Jyllands-Posten i november 2015 (se kilder).
Ved præsentationen af Danmarkskanonen uddybede han de tanker: “Det er vigtigt, at vi er mere tydelige med hensyn til værdier. Midt i globaliseringen og internationaliseringen er det vigtigt, at vi hviler trygt i vores egne værdier, så vi kan række ud mod andre. Det er det, det drejer sig om,” sagde den daværende kulturminister i december 2016 ifølge TV2 (se kilder). Endelig skriver Kulturministeriet på hjemmesiden for Danmarkskanonen (se kilder), at formålet er at oplyse og engagere danskerne gennem udvælgelsesprocessen frem mod den endelige kanon og dermed skabe større bevidsthed om den kulturarv, vi er fælles om. Ifølge Kulturministeriet var processen med at udvælge det endelige indhold i kanonen således lige så vigtigt som den endelige kanon.

Hvordan blev kanonen udviklet?

I slutningen af 2015 annoncerede Bertel Haarder, at der skulle udarbejdes en ny Danmarkskanon, og at den i høj grad skulle blive til i samarbejde med danskerne. I sommeren 2016 blev der åbnet en hjemmeside og en Facebook-side, hvor borgere kunne indsende deres bud på, hvilke værdier, traditioner og begivenheder, der i særlig grad har været med til at forme det danske samfund. Desuden blev der afholdt tæt på 50 arrangementer rundt om i landet på biblioteker og i kultur- og forsamlingshuse, hvor Danmarkskanonen og dens mulige indhold blev debatteret. I denne periode blev der indsendt 2.274 forslag til værdier, traditioner og begivenheder, der efter indsendernes mening skulle med i kanonen. I løbet af efteråret 2016 kiggede en række eksperter, der var blevet udvalgt til at kuratere de mange forslag, på alle de indsendte forslag fra danskerne, og ud af dem valgte de 20 punkter, som blev nomineret til at blive en del af den endelige Danmarkskanon. De bud blev sendt til elektronisk folkeafstemning blandt danskerne, der kunne afgive deres stemme via hjemmesiden danmarkskanon.dk. I alt 326.298 borgere afgav deres stemme, og det var deres stemmeafgivelse, der var afgørende for, hvilke ti af de 20 nominerede begivenheder, værdier og traditioner, der kom til at udgøre den endelige Danmarkskanon. Processen med udarbejdelsen af kanonen beskrives af DR den 6. juni 2016 (se kilder) og Berlingske den 23. november 2016 (se kilder).

Kulturminister, Bertel Haarder holder idéseminar som forberedelse til sin Danmarkskanon. Foto: Maria Hald / Scanpix

Hvem var eksperterne, der var med til at udvælge indholdet i kanonen?

Kulturministeriet bad seks eksperter om hjælp til at sortere i, sammenlægge og udskille forslag, efter at de flere tusinde forslag var blevet indsendt af danske borgere. Kuratorholdet bestod af:

• Marianne Holm Pedersen, seniorforsker
• Mehmet Ümit Necef, lektor
• Jørn Lund, professor og formand for Dansk Sprognævn
• Eva Steensig, sociolog
• Mads Mordhordt, lektor
• Michael Böss, forfatter og universitetslektor

Kuratorerne fik til opgave at finde frem til 20 forslag blandt de mere end 2000 bud, som danskerne havde indsendt, ved blandt andet at se på, hvilke bud der var i samme boldgade, hvilke der skulle udskilles og endelig hvilke, der i højest grad har været med til at forme Danmark. ”Der er brug for videnspersoner, som kan hjælpe med at sortere og bearbejde de mange relevante bud til Danmarkskanonen. På den måde sikrer vi, at afstemningen bliver meningsfuld og til at gå til for os alle sammen. En afstemning om mere end tusind forslag giver jo ikke mening,” sagde daværende kulturminister Bertel Haarder om begrundelsen for at indkalde eksperterne, ifølge hjemmesiden danmarkskanon.dk (se kilder).

Hvilke kriterier skulle forslagene vurderes ud fra?

Borgere, som ønskede at indsende forslag til Danmarkskanonen, blev bedt om at udvælge deres forslag, så de levede op til tre kriterier, som svarede til de kriterier, eksperterne fik til opgave at sortere forslagene ud fra. De tre kriterier, som forslagene blev bedømt og prioriteret ud fra, var:

• Forslaget skal kunne betegnes som immateriel kultur; f.eks. en historisk begivenhed, en tradition, en bevægelse eller en værdi.
• Forslaget skal kunne begrundes historisk og have betydning for mange mennesker i Danmark.
• Forslaget skal have nutidig og fremtidig relevans for befolkningen i Danmark.

Hvad har udarbejdelsen af Danmarkskanonen kostet?

Da Danmarkskanon blev præsenteret i december 2016, blev prisen for arbejdet med at nå frem til de 10 værdier, kanonen består af, også offentliggjort. Daværende kulturminister Bertel Haarder oplyste, at det i alt havde kostet omkring 2,2 millioner kroner at udarbejde kanonen, og den pris var ifølge ministeren ganske rimelig: ”Jeg synes, det er en meget lav pris for den kæmpe øvelse, vi har været igennem, hvor tusindevis af mennesker har budt ind på, hvad der er vigtigst at have med ind i fremtiden, og det har givet en enorm debat,” sagde han til TV2 (se kilder).