PFAS

Hvad er PFAS?

PFAS er en forkortelse for Per- og polyFluorAlkyl Substances. PFAS er ikke et kemikalie, men en fællesbetegnelse for flere tusinde kemiske fluor-stoffer, som er meget svære at nedbryde. Derfor bliver de også kaldt evighedsstoffer. Kemisk består PFAS af såkaldte alkylforbindelser (kulstofkæder), hvor flere hydrogenatomer er udskiftet med fluoratomer. Det er denne kemiske forbindelse, der gør, at PFAS ikke nedbrydes, men i stedet ophobes i natur og mennesker og hermed bliver sundhedsskadelig for både miljø og mennesker. PFAS blev opdaget i USA i 1938 ved et tilfælde af en forsker ved den amerikanske industrivirksomhed DuPont, der forsøgte at fremstille en ny gas, men i stedet endte med at fremstille det første PFAS-stof, som blev registreret under varemærket Teflon. Når PFAS-kemikalierne er blevet så udbredt, skyldes det især, at de har helt særlige egenskaber i forhold til at skabe smidighed og konsistens og danne lag, som lukker af for fx vand og snavs. Det kan man læse i artiklen ’Det ”fantastiske” PFAS’ på Eurofins Miljø – Danmarks største miljølaboratoriums hjemmeside (se kilde 1).

Hvor findes PFAS?

PFAS-stofferne findes i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag. De findes bl.a. i regntøj, skitøj, flyverdragter, børnevanter, friluftstøj, fodtøj, møbler, lak, voks, cykelolie, maling, stegepander, cremer og tandtråd, kan man læse på Forbrugerrådets hjemmeside (kilde 2). Der er også fundet PFAS-kemikalier i drikkevand, græs, økologiske æg, oksekød og regnvand. Danske Regioner har vurderet, at 15.000 steder i landet kan være forurenet med PFAS, og det kan dermed sive ned og true drikkevandet (kilde 3). Man kan måle PFAS i blodet og omgivelser. Vi har alle PFAS i blodet, da ingen fuldstændigt kan undgå kontakt med PFAS. Danske eksperter har sat en normalværdi for PFAS i blodet til 21,2 nanogram pr. milliliter blod, en slags tolerancegrænse, som ikke bør overstiges. Som beskrevet i case 2, har man fundet PFOS værdier op til 600 nanogram pr. milliliter blod hos mennesker, der har spist oksekød, der indeholdt PFOS.

Hvad er de særlige egenskaber i PFAS?

Ofte beskrives de særlige egenskaber i PFAS, som har gjort kemikalierne så populære at anvende, som en særlig god smøreevne, der fx får cremer til at lægge sig særligt på huden, maling til at hæfte i et glat og jævnt lag, giver stegepandens overflade et ’slip let’-lag, så maden ikke brænder på, og teltet eller outdoor-tøjet en vandafvisende overflade, så det ikke bliver utæt og møblerne en smudsafvisende overflade, så de holder sig pæne i længere tid.    

Hvornår begyndte man at bruge PFAS?

I 1950’erne begyndte man at bruge PFAS. PFAS-stofferne blev populære og blev oplevet som en slags mirakelmiddel pga. stoffernes særlige egenskaber. Bl.a. blev det brugt som såkaldt teflonbelægning i stegepander.  Man begyndte at bruge det til alt fra cykelkæder til tandtråd, imprægnering af sko og tøj, telte og møbler. Det var en af den amerikanske industrivirksomhed DuPons kemifabrikker i Kenya, der startede produktionen af PFAS. Allerede i 1990’erne opdagede forskere, at PFAS-stofferne havde sundhedsskadelige effekter. De så bl.a., at leveren voksede på de forsøgsdyr, de testede stofferne på. Fabriksarbejdere blev syge af kræft og døde, og sygdomme spredte sig til lokalmiljøet omkring fabrikken. Forskernes fund blev dengang dysset ned, da der var stærke økonomiske interesser i at frifinde PFAS-stofferne. I årevis pumpede fabrikken kemikalier direkte ud i Ohio-floden. I 1990’erne kom flere og flere vidneudsagn ud om, at dyr og mennesker var blevet syge af drikkevandet. Børn i området fik sorte tænder, et unaturligt stort antal mænd i området fik testikel- og endetarmskræft, og der blev målt forhøjet kolesterol i befolkningen, kan man høre i P1-podcasten ”Genstart” (kilde 4).

Tal og grafer

Danske Regioner har siden 2015 lavet PFAS-målinger af grundvandet omkring 1500 steder i landet. Målingerne er foretaget på steder, hvor der har været aktiviteter, hvor der kan have været brugt PFAS. Artiklen ”Se interaktivt kort med de 104 største PFAS-forureninger af grundvandet” på DR.dk (kilde 5) indeholder et grafisk kort, der viser, hvor regionerne har målt PFAS over grænseværdien.