Facebook-stifteren Mark Zuckerberg afhøres af senatorer i Washington den 10. april 2018 efter skandalesagen om lækkede data.
Foto: Xinhua / ritzau/scanpix

Facebook

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, april 2018. Opdateret af Anne Anthon Andersen, november 2021.
Top image group
Facebook-stifteren Mark Zuckerberg afhøres af senatorer i Washington den 10. april 2018 efter skandalesagen om lækkede data.
Foto: Xinhua / ritzau/scanpix

Indledning

Facebook har siden 2004 udviklet sig fra at være et internt online-forum for studerende på Harvard University til en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Facebook har i dag mere end to milliarder aktive brugere verden over, heriblandt 65 procent af alle danskere. På Facebook kan brugerne holde sig opdateret om hinandens liv, danne netværk i alverdens interessegrupper og iscenesætte ‘det gode liv’. Facebook er imidlertid ikke blot en arena for sociale fællesskaber, men også en magtfuld spiller med massiv indflydelse på blandt andet politik, demokrati, medier og menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Kritikere mener, at Facebook – med sine rettigheder til brugernes data – har alt for stor magt. Afsløringer af, hvordan 87 millioner brugeres data er blevet misbrugt til måske at hjælpe USA’s præsident Donald Trump til magten og påvirke Brexit-afstemningen i Storbritannien, sendte i 2018 Facebook ud i virksomhedens hidtil største krise. Men dermed var problemerne ikke slut. I oktober 2021 afslørede den 37-årige whistleblower Frances Haugen, at Facebook hemmeligholder viden om, at platformens algoritmer fremmer had, misinformation og andet indhold, der skaber konflikter, vold og menneskelig ulykke, og at Facebook lader forretning gå forud for menneskers trivsel. Kort efter offentliggjorde Facebook, at virksomheden skifter navn til Meta.      

Eksperter diskuterer konsekvenserne af Facebooks dataskandale og mulighederne for strammere statslig regulering af Facebook. CNBC, 21. marts 2018.

Artikel type
faktalink

Facebooks historie og udvikling

Print-venlig version af dette kapitel - Facebooks historie og udvikling

Hvem skabte Facebook?

Mark Elliot Zuckerberg er manden bag Facebook. Han blev født den 14. maj 1984 i New York. Allerede da han gik på gymnasiet, var han ivrig programmør, og mens han gik på Harvard University, grundlagde han i februar 2004 Facebook sammen med to medstuderende, Andrew McCollum og Eduardo Saverin. Inspirationen var de blå bøger, der blev udleveret i starten af skoleåret for at hjælpe studerende til at lære hinanden at kende. I løbet af bare få uger havde mere end halvdelen af de bachelorstuderende på Harvard University registreret sig som brugere, og snart blev Facebook udvidet til også at optage studerende fra universiteterne Stanford, Columbia og Yale. Ifølge Mark Zuckerberg er Facebook en social offentlighed, og ikke et socialt netværk, som det ofte beskrives som i medierne. “Det, vi prøver, er at gøre det nemt for folk at kommunikere information og dele information. Vi prøver altid at lægge vægt på det offentlige element,” siger han i artiklen “The Future of Facebook” (se kilder).

 

Den første interview med Mark Zuckerberg i 2004.

 

Hvordan har Facebook udviklet sig internationalt?

I maj 2005 modtog Facebook 12,7 millioner dollars i venture kapital (risikovillig kapital der investeres i nystartede virksomheder), og så gik det hurtigt. I september samme år gik Facebook fra at være en hjemmeside for universitetsstuderende til også at inkludere gymnasieelever, og i oktober 2005 var Facebook et netværk for de fleste universiteter og gymnasieskoler i USA, Canada og England. I december 2005 blev også universiteter i Australien, New Zealand, Mexico og Irland tilføjet. I maj 2006 udvidedes Facebook til Indien, i august til universiteter i Tyskland og Israel, og fra september 2006 blev Facebook et åbent forum for alle, der havde en gyldig e-mailadresse og var fyldt 13 år. I 2012 var Facebook tilgængeligt i mere end 70 lande. I oktober 2012 kunne Mark Zuckerberg fejre, at Facebook havde én milliard brugere.

Hvor mange brugere har Facebook i dag?

I 2017 rundede Facebook to milliarder brugere, der månedligt er aktive, kan man læse i artiklen “Facebook runder 2 milliarder brugere på verdensplan” (se kilder). Hermed er Facebook stadig markant større end andre populære sociale medier. På Facebooks hjemmeside (se kilder) fremgår det, at Facebook i december 2017 havde 1,4 milliarder daglige brugere og 2,13 milliarder månedlige aktive brugere. I artiklen “Global social media research summary 2018” på hjemmesiden smartinsights.com (se kilder) kan man se en oversigt over en række sociale mediers popularitet og antal brugere. Her kan man se, at YouTube er det næstmest populære sociale medie med 1,5 milliarder brugere, mens WhatsApp indtager en tredjeplads med 1,3 milliarder brugere. Instagram ligger på ottendepladsen med 800 millioner brugere, mens Twitter ligger på 12. pladsen med 330 millioner brugere. De sidste par år før Corona faldt antallet af brugere på Facebook, men under pandemien steg antallet af brugere igen. Ved udgangen af 2020 brugte 2,8 milliarder mennesker således Facebook månedligt, en stigning på 12 procent i løbet af 2021. Det kan man læse i artiklen “Facebook tjente 180 milliarder kroner sidste år” på Berlingske.dk (se kilder). I 2017 droppede 2,9 millioner amerikanske brugere f.eks. Facebook til fordel for SnapChat og Instagram, fremgår det af artiklen “Facebook mister millioner af unge brugere” på Version2.dk (se kilder). 

I Danmark bruger 65 procent af danskerne dagligt Facebook. Til sammenligning bruger 25 procent dagligt Snapchat, 30 procent Instagram, og syv procent Twitter. Det viser DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark Medieudviklingen 2020 (se kilder).

Hvordan er Facebooks popularitet blevet forklaret?

Facebooks popularitet er blevet forklaret på mange måder, blandt andet med, at mediet har gjort det lettere at kommunikere effektivt, følge med og bevare relationer til perifærre kontakter og danne nye fællesskaber og netværk i de grupper og sider, Facebook giver brugerne mulighed for at mødes i. Ph.d. og cand.mag. i kommunikation Malene Charlotte Larsen har identificeret ti årsager til Facebooks popularitet:

Muligheden for at:
· have mange venner
· forlænge hverdagen virtuelt

· skabe overblik
· stjæle venner

· være på konstant
· vide, at du ikke er alene
· være sociale uden at være sammen

· lure, snage og sladre
· give et virtuelt skulderklap
· udnytte vores ‘slumrende tilknytninger’. 

I artiklen ”Hvorfor fænger Facebook?” kan du læse mere om de enkelte årsager (se kilder).

Virksomheden Facebooks indflydelse

Print-venlig version af dette kapitel - Virksomheden Facebooks indflydelse

Hvor stor er virksomheden?

Ifølge Facebooks hjemmeside havde virksomheden i december 2017 i alt 25.105 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Menlo Alto i Californien. Derudover har virksomheden kontorer fordelt på over 80 byer spredt over hele verden.  Coronapandemien blev en god forretning for Facebook, fordi Facebook blev et sted, mange mødtes online, når de ikke kunne mødes in real life. Den stigende aktivitet fik annonceindtægterne til at stige, og Facebook kom således ud af 2020 med et overskud på 18,49 milliarder dollar svarende til 113,5 milliarder danske kroner. Det kan man læse i artiklen “Facebook tjente 180 milliarder kroner sidste år” på Berlingske.dk (se kilder). Også i første kvartal af 2021 er omsætningen steget. I alt steg selskabets totale omsætning til 26,17 milliarder dollar frem til 31. marts, svarende til cirka 160,5 milliarder kroner, fremgår det af artiklen “Facebooks omsætning overstiger forventninger takket være Corona” på finans.dk (se kilder).

Ifølge Euroinvestor.inc ligger Facebooks markedsværdi  i 2021 på omkring 800 milliarder dollar. Dermed er værdien steget med næsten 200 milliarder på bare få år (se kilder).

Hvordan tjener Facebook penge?

Over 95 procent af indtjeningen kommer fra annoncer. Facebook har enorme mængder af data om alle sine brugere. Derfor kan virksomheder, organisationer mv. købe reklameplads, der meget nøje kan ramme specifikke målgrupper. Kunder kan mod betaling også købe sig adgang til analyseværktøjer af, hvordan deres reklamer og opslag bliver set. Så selv om det er gratis for brugerne at bruge Facebook, kan man sige, at brugerne betaler ved at fodre Facebook med personlige data, som Facebook sælger videre og tjener penge på. Facebook ejer også enorme datacentre, der bliver leaset ud til tredjepart. Det kan man læse i artiklen “Fakta: Sådan tjener Facebook sine penge” på Avisen.dk (se kilder). Facebook-stifteren er i dag verdens syvenderigeste person – han er god for knap 65 milliarder dollar, kan man læse i artiklen “Mark Zuckerberg har sagt undskyld i 14 år – nu gør han det igen” på TV2.dk (se kilder).

Hvordan indsamler Facebook brugernes informationer og adfærd på nettet?

Facebook registrerer og gemmer en lang række data om brugerne. Blandt andet oplysninger om, hvor og hvornår de logger ind, om bopæl og arbejdsplads, tidslinje og søgninger, ansigtskarakteristika, kontaktoplysninger, kreditkortoplysninger, hvis man køber noget gennem tjenesten eller de apps, der er tilknyttet, beskeder, lister, likes, venner og interesse for annoncer. Hvis man logger ind på andre tjenester via Facebook, giver man også Facebook adgang til at opsamle oplysninger om det køb eller de søgninger, man foretager her. Det kan man læse i artiklen “42.000 danskere kan have delt deres Facebook-data” på TV2.dk (se kilder). 

 

Om hvordan Facebook samler data om sine brugere:

 

Hvordan har Facebook fået indflydelse på nyhedsmedierne?

Sociale medier bliver en stadig mere betydningsfuld nyhedskilde. Næsten hver anden dansker bruger sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten Reuters Digital News Report 2015 (se kilder), som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 procent læser deres nyheder via Facebook. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som refereres i artiklen “Facebook i modvind om falske nyheder” på DR.dk (se kilder). Sociale medier har altså fået massiv indflydelse på de traditionelle medier, fordi det i høj grad er lykkedes nye sociale medier at tiltrække brugere og gøre dem afhængige af de platforme for kommunikation og videndeling, som de skaber. Mens traditionelle medier kæmper om læsernes opmærksomhed som aldrig før, bruger læserne mange timer om dagen på sociale medier, fremgår det på AstridHaug.dk (se kilder). 

I dag får cirka ti procent af danskerne alle deres nyheder via Facebook, fremgår det af “Fra blå bog til nyhedsfeed: Her er Facebooks historie” på tvmidtvest.dk (se kilder). Dermed er de traditionelle medier tvunget til at agere på sociale medier ifølge logikker, der gælder der. For hvis medierne skal have noget ud af at dele indhold på sociale medier, er de nødt til at skrive artikler, der appellerer til, at brugerne ‘liker’ og deler dem, så de bliver spredt og når ud til mange. Det kan man læse om i specialet Når det virale går i trykken – En undersøgelse af Jyllands-Postens brug af Facebook (se kilder). Dette er vanskeligt for traditionelle medier, blandt andet, fordi den såkaldte algoritme, der afgør, hvornår og hvor langt indhold bliver delt på Facebook, hele tiden ændres – og fordi Facebook holder den hemmelig som en del af sin forretningsstrategi.