Kvinder med plakater under demonstrationen "Alle feminister på gaden", København, 2019
Demonstrationen "Alle feminister på gaden", København, 2019
Foto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix

Feminisme og kvindebevægelsens historie

Journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, juni, 2024
Top image group
Kvinder med plakater under demonstrationen "Alle feminister på gaden", København, 2019
Demonstrationen "Alle feminister på gaden", København, 2019
Foto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix
Main image
Fotocollage: Simon Knudsen / Scanpix

Feminisme er en ideologi og et begreb, som på en gang har ændret sig i takt med tiden og samtidig bærer de samme kampe for ligestilling, ligeværd, valgret, ligeløn, frigørelse, respekt, ret til at bestemme over sin egen krop, karriere, økonomi m.m. Danske feminister har kæmpet og kæmper fortsat for at ændre samfundets opfattelse af køn og politik. Kvindebevægelsen har rødder langt tilbage i historien og opstod i USA og Europa i sidste halvdel af 1800-tallet – dengang talte man ikke om feminisme, men om kvindesagen. Feminismen og kvindekampen har historisk rullet i bølger med op og nedgangstider. Derfor bruger man ofte denne bølge-metafor i beskrivelsen af kvindebevægelsens faser – første, anden, tredje og nu fjerde bølge feminisme, som er fulgt i kølvandet på MeeToo bevægelsen. Den såkaldte fjerde bølge bærer en bredere kamp for mangfoldighed, der rækker ud over køn og rummer kampe for blandt andet omfordeling, omsorg og natur – med begreber som feministisk økonomi og økofeminisme. Feminisme er et komplekst begreb. Denne artikel tegner et historisk overblik og opridser den overordnede udvikling fra feminismens opståen som udløber af den franske revolution til den såkaldte fjerde bølge feminisme, der slår bredere kampe for strukturel forandring an.      

Youtube:

What is feminism? Et kort kig på historien, feminismens oprindelse og betydning. BBC Ideas. 27-02-2019.

 

Artikel type
faktalink

Kvindebevægelsen op til indførelsen af kvindelig valgret

Print-venlig version af dette kapitel - Kvindebevægelsen op til indførelsen af kvindelig valgret

Hvordan var Den Franske Revolution med til at antænde kvindekampen?

Kvinder har fra tidernes morgen gjort oprør. Men i nyere tid opstod de første egentlige organiseringer i kølvandet på Den Franske Revolution, hvor det franske samfund blev grundlæggende forandret efter parolen ”frihed, lighed og broderskab”. Revolutionen betød, at styreformen blev ændret – kongen blev frataget magten som enevældig, og demokratiet med folkevalgte repræsentanter blev indført. Det var denne stemning et samfundshierarki i opbrud, den franske forfatter, feminist og revolutionær Olympe de Gouges skrev sig ind i, i sin kamp for  kvinders rettigheder, blandt andet som forfatter til pamfletten ”Declaration des droits de la femme et de la citoyenne” – (Erklæring om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder), hvor hun argumenterede for kvinders ret til at ytre sig offentligt, ”bestige talerstolen” og stemme, som man kan læse i artiklen Olympe de Gouges i opslagsværket Den Store Danske (kilde 1). Dengang (i 1793) var Olympe de Gouges krav til kvinders rettigheder dog så kontroversielt, at hun blev dømt til døden og henrettet. Også i USA startede kvindebevægelsens kamp på skuldrene af en anden frihedskamp – uafhængighedserklæringen – det var den og de tanker om frihed, der inspirerede den såkaldte Seneca Falls kongres, hvor kvinderetsbevægelsen på skrift nedfældede, hvad der bliver betragtet som hovedmanifester – om lige og umistelige frihedsrettigheder for begge køn.   

Hvordan var organisering i foreninger afgørende i kampen for kvinders valgret?

Fordi kvinder ikke havde adgang til fagforeninger, måtte de skabe deres egne. Første skridt var ikke ligeløn, men at skabe adgang til arbejdsmarkedet for kvinder ved etablering af arbejdspladser. I tiden fra 1873 til 1900 blev 27 kvindefagforeninger til. Kvindefagforeninger kom hermed til at spille en central rolle i kvindebevægelsen.

Hvilke centrale kampe og sejre lå forud for indførslen af kvindelig valgret?

I 1886 fremlagde Frederik Bajer det første forslag om at indføre, at kvinder kunne stille op til Københavns Borgerrepræsentation (originalkilde – se kildeliste). Selvom forslaget blev vedtaget i Folketinget, skulle det behandles i Landstinget for at blive til virkelighed, og her faldt det. Året efter forsøgte Frederik Bajer igen – denne gang med et forslag til Folketinget om kvindelig kommunal valgret for ugifte kvinder og enker. Også dette forslag blev vedtaget i Folketinget, men afvist i Landstinget med begrundelsen: ”Landstinget formener, det hverken vil være i Kvindernes eller Samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret”, kan man læse i artiklen Den kommunale Valgret i Rigsdagen på Kvinfo.dk (kilde 2). I 1989 blev foreningen Kvindelig Valgretsforening stiftet med kvinders valgret som hovedmål. Foreningen lavede epokegørende aktioner, men det var op ad bakke, for det var stadig langt fra kutyme, at kvindernes fik lov at ytre sig, som det også kom til udtryk ved et kommunalt valgmøde i København 1890, hvor kvindesagsforkæmperen Louise Nørlund af ordstyren Carl Ploug blev introduceret med ordene: ”Der vil nu ske noget mærkeligt, mine Herrer; en dame har forlangt Ordet og vil komme til at tale. Efter Valgloven kan jeg ikke nægte det, og jeg beder Dem derfor om at høre hende og huske, at det er en Dame, der taler til os.” Det kan man læse i ”Håndbog for feminister (og deres modstandere)” af Gretelise Holm (kilde 3). Efter at foreningen i 1898 blev nedlagt, overtog en række andre foreninger kampen for kvinders valgret. De Samlede Kvindeforeninger (1890-1894), Danske Kvinders Nationalråd, paraplyorganisationen Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg med 22 foreninger under paraplyen, som var med til at føre den danske kvinderetskamp ind i den internationale kvinderetsbevægelse med indmeldelse i International Woman Suffrage Alliance (IWSA). København var vært for IWSA’s kongres i 1906, og det blæste liv i håbet og kampen og organiseringen. Medlemstallet i Dansk Kvindesamfund steg massivt, og i 1910 nåede foreningen 7000 medlemmer. I 1907 blev Landsforbundet for Kvinders Valgret oprettet, og i 1910 havde foreningen 156 lokalforeninger spredt over hele landet, med i alt 11.000 medlemmer. Kvindernes internationale kampdag blev vedtaget på konferencen i København i august 1910, og i 1911 blev kampdagen for første gang i Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz og USA, og i 1921 blev det vedtaget, at kampdagen skulle have en fast dato 8. marts. Ved Grundlovsændringen den 22. april 1915 bar de mange års kampe endelig frugt efter 29 år fra første forslag om kvindevalgret blev fremsat. Det kan man læse i artiklen ”Historien om 8. marts” på Arbejdermuseet.dk (kilde 4).  

Hvilken rolle spillede Dansk Kvindesamfund?

Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 af ægteparret Frederik og Mathilde Bajer (foreningens forkvinde), og var en af de første af mange nye danske kvindeorganisationer, som opstod. Foreningen havde til at starte med to hovedmål: kvinder skulle ligestilles i ægteskabet, og kvinders vilkår på arbejdsmarkedet skulle forbedres. Ligestilling krævede uddannelse, lød rationalet, derfor var foreningens første indsatsområde at oprette af uddannelser for kvinder.  Perioden fra 1870 til 1920 bliver beskrevet som den første bølge af feminisme. Det var den, der gav kvinder valgret, stemmeret, adgang til uddannelse og lige rettigheder i ægteskabet.

Fra 1915 og frem til 60'erne

Print-venlig version af dette kapitel - Fra 1915 og frem til 60'erne

Hvilke landvindinger opnåede kvindebevægelsen i mellemkrigsårene?

Selvom tiden mellem Første og Anden Verdenskrig var stille, hvad angår bemærkelsesværdige kampe, var der også sejre. I 1918 blev de første kvinder valgt ind i Rigsdagen. I 1919 blev der indført ligeløn på det offentlige arbejdsmarked med den såkaldte ligelønslov. Inden da var det helt almindelig praksis, at lærerinder fx fik 2/3 af den løn, som mandlige lærere fik for samme arbejde, som det fremgår af artiklen ”De første skridt mod ligelønnen, 1875-1950” på danmarkshistorien.dk (kilde 5). I 1921 blev endnu en arbejdsmarkedspolitisk lov om lighed vedtaget: Loven om lige adgang for mænd og kvinder til stillinger i staten. Den første kvindelige minister, undervisningsminister Nina Bang, blev udnævnt i 1924. I de politiske partier begyndte kvinderne at organisere sig i udvalg, og debatten om prævention og ret til fri abort tog fart, blandt andre anført af forfatteren Thit Jensen. Efter 2. Verdenskrig kommer kvinderne for alvor ud på arbejdsmarkedet, og det bliver stadigt mere almindeligt, at også gifte kvinder får lønarbejde. Særligt i omsorgsarbejde på de offentlige arbejdspladser som børnehaver, sygehuse vokser antallet af stillinger, som overvejende bliver kvindernes.    

Youtube:

1915-2015: Kvinders Valgret 100 år. DR, 15-06-2015.  
Videoen viser i anledningen af 100 året for kvinders valgret, hvordan kvindernes plads i samfundet og ret til at udtrykke sig, politisk såvel som i påklædning, har udviklet sig de sidste 100 år.

 

Hvordan flytter den feministiske frihedskamp ind i privaten i 1930’erne? 

Efter at kvinderne har fået ret til uddannelse og medbestemmelse, retter kvindekampen sig mod private frihedsrettigheder. Det næste store feministiske slag kommer til at stå om retten til selv at beslutte, hvor mange børn, man vil føde, og hvornår og med hvem, man vil have børn. Prævention er dengang ikke en mulighed, og det er ulovligt at få foretaget en abort. Derfor kan det at blive gravid få store konsekvenser for kvinders liv, til tider livsfarlige, fordi det er forbundet med fare for at miste livet at få foretaget illegal abort.   
Thit Jensen var en af frontkæmperne for retten til fri abort. Hun havde oplevet, hvordan hendes egen mors mange børnefødsler havde tæret hårdt på kroppen og givet moren et slidsomt liv. Det blev Thit Jensens drivkraft i en vedholdende kamp for at ændre kvinders vilkår i årene fra 1909-1930. Både som journalist, romanforfatter og foredragsholder rejste hun landet rundt og talte for ”frivilligt moderskab” og var medstifter af Foreningen for Sexuel Oplysning, der forsvarede kvinders ret til fri abort, som man kan læse i artiklen ”Thit Jensen” på Litteratursiden.dk (kilde 6). I 1937 blev abort gjort lovlig, hvis kvindens liv var i fare. Men der skulle gå mange år endnu, før kvinders ret til abort i 1973 blev vedtaget ved lov. Den fri abort er således endnu et eksempel på, hvordan feminismen har båret kampe, der har krævet lange seje træk.

Youtube:

1932 Gifte kvinders ret til arbejde. 3F, 05-10-2016.
Om hvordan gifte kvinder blev nægtet adgang til arbejdsmarkedet i 1930’erne, hvor stigende arbejdsløshed gjorde, at kvinder blev afskediget eller valgt fra, og om hvordan 3F kæmpede for gifte kvinders ret til arbejde.