Hvilke elementer i filmsproget kan medtages i en analyse?
Det vil være forskelligt fra film til film, hvilke elementer i filmsproget,
der er væsentlige og værd at kigge nærmere på. Nedenstående liste fra Peter Schepelerns
bog ”Indenfor og udenfor "Cabaret"” (se kilder) kan bruges som en tjekliste over elementer. Der vil
være film, hvor nogle af elementer ikke spiller nogen særlig rolle og
analysepunktet kan udelades. Og der vil være film, hvor elementet skal uddybes
langt mere, end det er gjort her.
- Menneske, skuespiller
- Gestik, mimik, personstyrede handlinger
- Klædedragt, kostume
- Årstid, tidspunkt på døgnet
- Vejrlig
- Omgivelser, dekorationer
- Konkrete genstande
- Ikke-personstyrede handlinger
- Personopstilling
- Billedkomposition
- Belysning
- Format
- Kameradistance
- Kameravinkel
- Kamerabevægelse
- Klipning
- Sort-hvid, farve
- Lyd
- Musik
- Tale, dialog
- Tekst, titel
- Manipulation, trick.
Hvad kan menneskene/skuespillerne i filmen fortælle os?
Er der nogle specielle karakterer/figurer i filmen og hvad kan det betyde?
Siger personerne noget specielt eller har de en speciel stemmeføring, der kan
udtrykke noget særligt?
Hvad kan gestik, mimik og personstyrede handlinger fortælle os?
Hvilken betydning har personernes handlinger for fortællingen? Er der
kontraster mellem personernes udtryk, udseende, handlinger og hvad fortæller
det os?
Hvad kan klædedragter og kostumer fortælle os?
Hvad signalerer personernes påklædning? Kan påklædningen fortælle noget om
personernes karakter? Bliver tøjet brugt som symbol eller metafor?
Hvad kan årstid og tidspunkt på døgnet fortælles os?
Hvornår foregår filmen og hvad kan det illustrere?
Hvad kan vejret fortælle os?
Er der vejrlig i filmen, der kan symbolisere sindsstemninger eller på anden
måde hjælpe os til at forstå personer, handling eller tema?
Hvad kan omgivelser og dekorationer fortælle os?
Hvor foregår filmen og hvad kan det betyde? Er der kontraster mellem de
steder, hvor filmen foregår og hvordan kan det tolkes? Er der forskel mellem de
dekorationer, der er benyttet de forskellige steder?
Hvad
kan konkrete genstande fortælle os?
Er der bestemte genstande i filmen, der har betydning for handlingen? Er
der genstande, der kan hjælpe os til at forstå et motiv eller tema?
Hvad kan ikke-personstyrede handlinger fortælle os?
Sker der handling i filmen, der ikke er styret af personerne og hvad kan
disse handlinger illustrere? Disse handlinger kan for eksempel være
naturkatastrofer eller dyrs adfærd.
Hvad kan personopstillingen fortælle os?
Er der noget i den måde, hvorpå personerne er opstillet, der kan illustrere
deres indbyrdes forhold?
Hvad
kan billedkompositionen fortælle os?
Billedkompositionen er det enkelte billedes opbygning. Personerne og
genstande placeres i forhold til hinanden, og der stilles skarpt på et bestemt
punkt. Hvis der er stillet skarpt på en person, der er omgivet af mange
mennesker, der ikke er i fokus, kan det skabe en fornemmelse af, at personen
føler sig isoleret trods menneskemylderet.
En billedkomposition kan være et tableau, der refererer til billedkunst.
Sker der noget udenfor billedet?
Der vil foregå noget udenfor billedet, vi som tilskuere ikke kan se. Det
kan foregå til venstre eller til højre for billedet, over eller under, så langt
i baggrunden, at det ikke kan ses, måske er der noget der spærrer for vort
udsyn og bag kameraet. Måske kan vi se en del af en genstand, en person eller
en handling. Især gyserfilm gør brug af fornemmelsen af, at der sker noget
udenfor vor synsramme. I gyserfilm kan kameraet virke personligt (være vort
øje). Det gør, at der kan ske noget bag det, som vi bare ikke kan se. Gyserfilm
benytter denne usikkerhed med hensyn til, hvad der sker udenfor billedet. Hvis
det afsløres som noget harmløst, kan vi for et øjeblik ånde lettet op.
Tilskueren kan forskrækkes ved, at der pludselig kommer noget eller nogen
dumpende ind fra den ene side og dermed overraske os. I forfølgelsesscener
holdes vi spændte ved ikke at vise os forfølgeren og den forfulgte på samme
tid, så vi dermed ville kunne se den virkelige afstand mellem dem.
Hvordan kan lyset benyttes?
Belysningen er med til give genstande form, og belysningen kan vise afstand
mellem genstandene. Hvis fall-off (hurtigheden hvormed lys og skygge går over i
hinanden) er hurtigt, bliver genstandene aftegnet skarpt. Når fall-off er
langsomt, virker genstandene afrundede og bløde.
Lyskilder er ifølge Allan Casebiers bog ”Filmforståelse” (se
kilder):
- Key light er hovedlys. Key light placeres oftest ret højt på den ene
side af kameraet og foran personen. Det giver et hårdt, direkte lys på
det, der filmes.
- Fill light er sidelys. Fill light placeres ofte tæt på kameraet og på
den modsatte side af key light. Det bruges til at lyse på de skygger, der
fremkommer af key light. Hermed kan man ændre på fall-off.
- Back light er baglys. Baglys placeres bagfra og oftest fra oven.
Baglys giver et tydeligt omrids, men utydelige detaljer.
Belysningsgrad:
- High-key belysning har kun få skygger. Belysningen er blød, lys og
venlig.
- Low-key belysning har det meste af scenen lagt i skygge. Kun enkelte
områder er oplyste.
- Gradueret belysning har mange nuancer af gråt, svage skygger og et
blødt, jævnt fordelt lys.
Hvad kan belysningen fortælle os?
Bliver belysningen brugt til at illustrere
sindsstemninger, temaer eller led i handlingen?
Hvad er de mest almindelige filmformater?
- Stumfilm fylder 1,33 gange så meget i bredden som i højden.
- Efter der kom lyd på filmen blev forholdet mellem højde og bredde
1:1,37.
- Cinemascope fylder 2,35-2,55 gange så meget i bredden som i højden på
lærredet.
- Widescreen fylder 1,66 (mest brugt i Europa), 1,75, 1,85 (mest brugt i
USA) eller 2 gange så meget i bredden som i højden ifølge Kaare Schmidts ”Film
har format” (se kilder).
Hvad kan filmformatet og valg af råfilm fortælle os?
Hvilken råfilm er benyttet? Er råfilmen grovkornet, som kan være god til at
skildre mareridt og virke barsk og hård? Grovkornet film har været benyttet i
nyhedsfilm og giver et dokumentarisk præg. Finkornet film virker ofte mere
lyrisk og smuk.
Der kan også være forskel på råfilmens lysfølsomhed. Det vil sige dens evne til
at vise kontrasten mellem sort og hvid.
Oftest vil der være valgt positiv film i stedet for negativ film, der bytter om
på lys og mørke. En negativ film i sort-hvid vil ligne et røntgenbillede og
virke makabert og uvirkeligt. En negativ film i farver vil ofte virke
chokerende.
Hvilke kameradistancer kan benyttes?
- Supertotal: landskab og miljø er filmet, mens personer vil være svære
at se.
- Totalbilledet: en scene filmet fra lang afstand, der viser personerne
i fuld figur i de omgivelser, de befinder sig i.
- Halvtotal: 1 til flere personer (set fra knæet og opefter) filmet i de
omgivelser, de befinder sig i.
- Halvnær: 1-2 personer set fra livet og opefter. Omgivelserne er ikke
nær så vigtige og vil være mere utydelige.
- Nærbilledet: ansigt, hoved og skulder af en person
- Supernær: ansigtet fylder hele billedet ud
- Ultranær/close-up: en enkelt detalje fremhæves på billedet.
Hvad kan kameradistancen fortælle os?
Hvornår anvendes nærbilleder og hvad kan det fortælle os? Skal
nærbillederne symbolisere en nærhed mellem personerne? Skal nærbillederne vise
os en vigtig detalje?
Nærbilleder kan bruges til at skabe spænding i for eksempel forfølgelsesscener.
Nærbilleder skaber identifikationsmulighed for publikum.
Hvornår filmes der fra længere afstand og hvad kan det illustrere? Betyder
kameraafstanden, at der er følelsesmæssig afstand mellem personerne? Er
afstanden en form for blufærdighedsafstand mellem tilskuer og person i filmen?
Totalbilledet giver publikum overblik og en følelse af kontrol over
begivenhederne.
Hvilke kameravinkler findes der?
- Frøperspektiv: filmet fra en lav vinkel og opad
- Fugleperspektiv: filmet fra stor højde og nedad
- Normal perspektiv: kameraet er nærmest i øjenhøjde.
- Forskudt normal perspektiv: motivet er i øjenhøjde, men filmet fra en
lavere eller højere position.
Hvordan kan kameravinklen fortolkes?
Hvornår er hvilke personer skildret fra en bestemt kameravinkel og hvad kan
det fortælle om personen og relationerne mellem personerne?
Usædvanlige og skæve vinkler kan forvrænge billedet og give en dramatisk
eller bizar atmosfære. Især udendørsoptagelser i fugleperspektiv kan virke
svimlende.
Hvilke kamerabevægelser kan benyttes?
- Bevægeligt kamera
Kameraet flyttes og bevæges fremad eller bagud,
til venstre eller til højre:
- Kamera på dolly (vogn) giver en glidende bevægelse.
- Håndholdt kamera giver en rystende bevægelse.
- Stationært kamera
Kameraet forbliver på et bestemt sted:
- Panorering: kameraet drejes og filmer
horisontalt hen over en ting eller et landskab.
- Tiltning: kameraet vippes opad eller nedad.
Hvordan laver man fast- og slowmotion?
Normalt filmes der med 24 billeder pr. sekund. Hvis der filmes med flere
billeder pr. sekund, og filmen fremvises i normal hastighed, vil man opnå
slowmotion. Slowmotion vil ofte henlede opmærksomheden på selve den bevægelse,
der er filmet.
Hvis der filmes med færre billeder pr. sekund, og filmen fremvises i normal
hastighed, vil man opnå fastmotion.
Hvad kan kamerabevægelsen fortælle os?
Hvilken stemning og følelse efterlader kamerabevægelserne sig? Benyttes der
forskellige kamerabevægelser på forskellige tidspunkter eller til at skildre
forskellige lokaliteter og hvad kan det betyde?
Bevægelse fremad eller bagud kan give publikum en oplevelse af selv at være
med i det filmede rum. En blød kamerabevægelse gør, at tilskueren glemmer at
der er et kamera. Et håndholdt og rystende kamera virker uligevægtigt, ustabilt
og kaotisk, men kan få tilskueren til føle sig som værende til stede.
Hvilke klip kan benyttes?
Efter at filmens forskellige scener er optaget, bliver de redigeret ved at
klippe dem og sætte dem sammen igen. Ordet klip bruges både om selve overgangen
mellem to scener og om selve scenen/den filmede sekvens.
- Almindelige klip
Ved et almindeligt klip afløses det ene billede af det næste billede med
det samme.
- Klippet kan være brat, så vi pludselig befinder
os et andet sted.
- Der kan være en antydning i det første klip, der
antyder hvor vi nu skal hen. Overgangen til det nye sted virker ikke så
brat.
- Gradvise klip
- Billedet kan fade ud og gradvist forsvinde,
ligesom et billede kan fade ind, det vil sige gradvist opstå.
- En iris-åbning kan afsløre et billede gradvist
ved at begynde åbningen i centrum og derefter åbne sig i en cirkel.
Iris-lukning lukker billedet gradvist udefra og ind i en cirkel.
- Ved wipe lader man det nye billede bevæge sig
tværs over lærredet, mens det skubber det gamle billede ud.
- Ved overtoning vil det nye og det gamle billede
ligesom ses oveni hinanden, mens det nye langsomt overtager. Det kan
styrke sammenhængen i filmen at forbinde billederne på denne måde.
- Overlapningen er en overgang mellem to klip,
hvor man gentager noget af handlingen/billedet fra det første inde i det
næste klip. Dette kan virke kunstigt på tilskueren, da det bryder med
vores fornemmelse for kontinuitet.
Hvilke æstetiske klippeformer findes der?
- Kontinuitetsklipning
Ved hjælp af klip kan der skabes kontinuitet,
eller kontinuiteten kan afbrydes ved klip.
- Bevægelsesklipning skaber kontinuitet ved, at en
skuespiller eller en genstand laver samme bevægelse lige før og lige
efter klippet. Tilskueren vil fokusere på bevægelsen og måske ikke engang
opdage, at der er klippet.
- Temaklipning skaber kontinuitet ved at
sammenkæde temaer via klip. Samtidig kan klippene udtrykke temaerne.
- Lyd kan også sammenkæde klippene. For eksempel
kan musikken fortsætte fra det ene klip til det næste. Derudover kan
dialogen fortsætte ind i næste klip.
- Krydsklip mellem to kontraster eller uligheder
kan være ret effektive til netop at understrege kontrasterne.
- Diskontinuerlig klipning
- Mismatching, som for eksempel pludselige skift i
personernes placering, skift i farten af bevægelserne, skift i størrelse,
form, farve eller lyd.
- Grafisk klipning
Lighed mellem to klip i form af komposition,
proportion eller symmetri. Denne lighed i den grafiske komposition kan
være med til at forstærke en eventuel kontrast mellem det, der sker i de
to sammenlignende klip. - Plastisk klipning
Plastisk klipning minder om grafisk klipning men
er tredimensionel. Det vil sige, at dybdeforholdet er en del af den
sammenlignelige komposition. - Rytmisk klipning
Klippene kan foretages i en bestemt rytme. Hurtig
rytme kan give spænding, mens langsom rytme kan illustrere ro og harmoni.
- Rytmen kan være afledt af musikken og følge
denne. Det kan skabe sammenhæng mellem musik (eventuel sangtekst) og
billeder.
- Rytmen kan laves ved hjælp af kamerapositioner.
Det klassiske rytmeklip er først et totalbillede, derefter skift til
halvtotal og sidst nærbillede. Hvis hvert billede har cirka samme
varighed, føles de lige vigtige. Hvis der ønskes fokus på en detalje, vil
nærbilledet ofte blive vist i længere tid.
Hvad kan klippemetoden fortælle os?
Bratte klip kan illustrere chok eller uro. Antydningsklip eller gradvise
klip kan virke mere harmoniske og skabe sammenhæng i fortællingen.
Hvad kan filmens farver (eller sort-hvid) fortælle os?
Er farverne realistiske og angives der dermed, at det er en virkelighedsnær
verden, der skildres i filmen? Er der kontraster mellem farverne i de
forskellige lokaliteter, og hvad kan det tematisere?
Farvefilm kan skildre flere nuancer og detaljer og være bedre til at
forstærke stemningen. Ved udendørs optagelser virker rummet større ved
farveoptagelser. Farvefilm virker mere nutidige/nyere.
Hvordan benyttes lyd i en film?
Lyd er både dialog, musik og lydeffekter. Lyde, der er en del af
handlingen, kaldes reallyd. Reallyd giver ofte scenerne et realistisk præg.
Hvis der ikke er lyd i en scene, kan det føles som om handlingen for en stund
er standset. Det kan dog også være for at henlede opmærksomheden på noget
visuelt eller for at skabe spænding eller kontrast.
Er der benyttet en fortællerstemme, oplever publikum historien som
fortælleren oplever den.
Hvad kan lyden fortælle os?
Kan reallyden belyse nogle temaer, eller er den kun benyttet for gøre
scenerne realistiske?
Små lyde kan give en stor stemning. Stilhed sammen med en lille lyd kan
skabe en fornemmelse af tomhed. Stilhed kan også skabe en pinlig stemning.
Hvordan kan man benytte musik i en film?
Musik kan benyttes på handlingsplanen, det vil sige, musikken er en del af
handlingen. Musikken høres af personerne i filmen. Musik på fortælleplan er den
form for underlægningsmusik, der kun høres af tilskueren ikke af filmens
personer.
Hvad kan musikken fortælle os?
Musikken kan etablere en stemning eller forstærke stemningen, hvad enten
den er uhyggelig eller romantisk. Musikken kan også bruges som en blid overgang
mellem to klip og skabe sammenhæng mellem scenerne. Musikken kan måske fortælle
noget om, hvornår og hvor filmen skal forestille at foregå.
Ledemusik er når et musikalsk tema knyttes til en bestemt person og dennes
følelser. Når musikken spilles igen, ledes vore tanker hen på disse følelser
igen.
Hvad kan tale og dialog fortælle os?
Er dialogen til, for at vi kan følge med i handlingen eller for at vise os
noget om de personer, der udtaler sig?
Dialogen kan yderligere analyseres, som man analyserer en litterær tekst.
Hvad kan tekst og titel fortælle os?
Hvordan kan filmens titel tolkes? Forekommer der tekst i filmen (for
eksempel på plakater), der kan anslå nogle temaer?
Hvad kan manipulation og tricks fortælle os?
Er der benyttet manipulerende midler eller special effects for at gøre
stemninger eller temaer mere synlige?