Hvor udbredt
er frivilligt arbejde?
Ifølge en rapport fra Social- og Integrationsministeriet
om den frivillige sociale indsats i 2012 (se kilder) udfører 40 % af den danske
befolkning en eller anden form for frivilligt arbejde. Danskerne er dermed et
af de folk i verden, som engagerer sig allermest i frivilligt arbejde.
I 2012 udførte danskerne ifølge rapporten 350 millioner timer frivilligt
arbejde tilsammen. I et globalt perspektiv er det et ganske højt tal. Her skal
man dog være opmærksom på, at mange lande ikke har samme tradition for at
organisere og formalisere indsatsen for socialt udsatte, fattige og ensomme som
herhjemme. I de lande er der ofte en stærkere tradition for, at folk hjælper naboer,
slægtninge og lignende, men den slags tæller ikke med som frivilligt arbejde i
de formelle opgørelser.
Hvem
laver frivilligt arbejde, og hvad laver de?
Både mænd og kvinder, unge og ældre,
folk med lange uddannelser, ufaglærte og arbejdsløse laver frivilligt arbejde. Næsten
alle dele af samfundet er altså repræsenteret i Danmarks frivillige
arbejdsstyrke. Der er dog forskel på, hvem der udfører mest frivilligt arbejde,
hvilken slags frivilligt arbejde, de engagerer sig i, og hvor i landet de bor. Disse
tal og fakta kan for de flestes vedkommende findes i frivilligrapporten fra
Social- og Integrationsministeriet (se kilder), som bygger på en undersøgelse
af 8.878 danskere. Denne rapport er kilde til de tal og fakta, som indgår i de
følgende afsnit.
Hvilke
aldersgrupper og hvilket køn udfører mest frivilligt arbejde?
Flest frivillige finder man blandt de
40-49-årige, hvoraf 46 procent har arbejdet ulønnet inden for det seneste år. Færrest
finder man – sandsynligvis af naturlige helbredsmæssige årsager – i
aldersgruppen 70 år og derover, hvor 27 procent svarer, at de har udført
frivilligt arbejde i 2012. Blandt de unge og rørige viser undersøgelsen fra
2012 en markant fremgang i frivilligheden. Hvor kun 18 procent af de
16-29-årige arbejdede frivilligt i 2004, var det i 2012 oppe på 40 procent af
samme aldersgruppe, der udførte frivilligt arbejde.
Kigger man på kønsfordelingen, er det
ifølge flere undersøgelser mændene, der lægger flest frivillige arbejdstimer. Som
kulturministeriets undersøgelse ”Danskernes kulturvaner 2012” (se kilder)
viser, er det især på idrætsområdet som ledere, trænere og lignende, at mændene
er frivilligt aktive. Ser man på skole- og daginstitutionsområdet, er det derimod
kvinderne, der dominerer billedet.
Hvilken
rolle spiller uddannelsesniveau?
Den største andel af de, der arbejder
frivilligt, finder man blandt personer med en lang universitetsuddannelse
(minimum 5 år). 52 procent af de adspurgte inden for denne kategori svarede, at
de havde arbejdet som frivillige i 2012. Særligt inden for det sociale område, det
politiske/interesseorganiserede og inden for uddannelsesområdet er de
højtuddannede overrepræsenteret. Ser man på idræt- og fritidsområdet, er de
højtuddannede dog knap så aktive.
Hvilken
rolle spiller den regionale tilknytning?
Overordnet set er der flere danskere vest
for Storebælt end øst for, der laver frivilligt arbejde, og regionerne
Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er bedst repræsenteret. Færrest
frivilligt arbejdende er der i Region Sjælland og i Hovedstaden. Danskere, der
bor på landet og i små provinsbyer udfører generelt mere frivilligt arbejde end
storby-danskerne.
Hvilken
rolle spiller de frivilliges livscyklus?
Hvor meget og hvordan man engagerer sig
i frivilligt arbejde udvikler sig til en vis grad med ens livssituation. Det
gælder langtfra for alle frivilligt engagerede danskere, men især for
kvindernes vedkommende ser der ud til at være en sammenhæng. I Frivilligrapporten
står der (se kilder): ”Hvor man som ung lidt forenklet sagt ofte gerne vil
forandre verdenen gennem socialt, politisk eller humanitært arbejde, flyttes
det frivillige engagement senere i livet, hvis man får børn, til børnenes
fritidsinteresser og forældreforeninger, bestyrelser m.m. Når man bliver ældre
og børnene er flyttet hjemmefra, vælger man så typisk at engagere sig i det
frivillige sociale arbejde.”
Hvordan kan man fastholde danskerne i
det frivillige arbejde?
Som beskrevet i det forudgående afsnit er der en sammenhæng mellem folks
livssituation og deres valg af og eventuelle ophør med frivillige aktiviteter. Tendensen
er, at man stopper som frivillig, når engagementet ikke længere er til stede, fordi
ens egen situation ændrer sig. Når ens egne børn ikke længere er aktive i
fodboldklubben, mister folk for eksempel ofte interessen og motivationen for at
arbejde der. Den mest effektive måde at rekruttere danskerne til og fastholde
dem i det frivillige arbejde er at spørge eller opfordre den enkelte. Det
fremgår af Frivilligrapporten fra Social- og Integrationsministeriet (se
kilder).
