MRSA

Hvad er svine-MRSA, og hvor kommer sygdommen fra?

MRSA er en gren af stafylokokbakterier, der er resistente over for den antibiotika, som normalt bruges til at bekæmpe stafylokokker. MRSA står for ”Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus”. På dansk betyder det ”methicillinresistente stafylokokker”.

Der findes flere forskellige former for MRSA. Den form, der er blevet talt meget om i medierne i løbet af 2014, og som vi omtaler i denne artikel, er ”MRSA CC398”, også kaldet ”svine-MRSA”, fordi den er blevet uhyre udbredt blandt svin i de senere år.

Ifølge Statens Serum Instituts nyhedsbrev, Forskningsnyt, er MRSA-CC398 sandsynligvis er startet som en normal antibiotikafølsom stafylokokbakterie i mennesker, som oprindeligt kunne slås ned med almindelige antibiotikatyper. Herfra har den spredt sig til svin, hvor den er blevet resistent over for antibiotika (se kilder). 

Hvor farligt er svine-MRSA?

Man kan sagtens være bærer af svine-MRSA uden at blive syg af det. Ofte vil raske personer slet ikke opdage, at de er smittede.

Andre gange fører bakterien til små sår og bylder. Og hvis personen for eksempel går igennem en operation, kan bakterierne føre til mere alvorlige infektioner. De helt store problemer opstår dog typisk kun hos personer, der er syge eller svækkede i forvejen. Her kan mødet med svine-MRSA føre til alvorlige infektioner, lige fra store bylder til knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. I sjældne tilfælde kan MRSA også føre til blodforgiftning. I værste fald kan sygdommen have dødelig udgang. 

Hvor mange danskere er døde af svine-MRSA?

Siden 2012 er der registreret fire dødsfald herhjemme som følge af svine-MRSA. Personerne var alle svækkede af sygdom eller alderdom i forvejen. Ingen af dem havde haft kontakt med svin.

Fire kan lyde af mange, men taget i betragtning at der hvert år dør cirka 350 danskere på grund af andre former for stafylokokker er tallet ikke voldsomt. Ifølge lederen af MRSA Videncenter i Region Hovedstaden, Henrik Westh, vil dødstallet dog helt sikkert stige. Som han formulerer det til Politiken i artiklen ”Tusindvis er smittet med svine-MRSA uden at vide det”: ”Det er naivt at forestille sig andet. Det er simpel matematik, når så mange er smittet.” (se kilder). 

Hvordan smitter svine-MRSA?

Svine-MRSA er blevet uhyre udbredt blandt danske svin i de senere år, og i en anbefaling skriver Sundhedsstyrelsen:

”Svinene bærer typisk MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden.” (Se kilder.)

Derfor bliver de fleste mennesker, der arbejder med inficerede svin, også selv smittet. Svine-MRSA smitter også familiemedlemmer til mennesker, der arbejder med svin.

Man skal dog ikke nødvendigvis isolere sig, bare fordi man er smittet. Børn, der er smittet med svine-MRSA, må gerne fortsætte i for eksempel skoler og daginstitutioner, med mindre der er akutte symptomer. Hvis man har symptomer såsom sår eller bylder, skal man blive hjemme, indtil man er rask, skriver Sundhedsstyrelsen (se kilder).

Mellem mennesker smitter bakterien blandt andet ved berøring. Svine-MRSA kan derudover smitte ved, at man rører ved flader, hvor bakterierne befinder sig – for eksempel dørhåndtag, ligesom den kan smitte via nys og kys. Desuden er det nu kommet frem, at bakterien kan smitte via svinekød, men der er uenighed om, hvor stor denne smitterisiko er. Svine-MRSA kan også i sjældne tilfælde komme ind i kroppen i forbindelse med en operation.

Hvis man kun har været kortvarigt i kontakt med svine-MRSA, vil man dog ofte tabe bakterierne igen efter nogle dage. 

Hvordan forebygges og behandles svine-MRSA?

Hvis man er i risiko for at blive smittet med svine-MRSA, kan man mindske denne ved, at man:

– Vasker sine hænder med desinficerende sæbe eller håndsprit flere gange om dagen.

• Vasker kroppen med klorhexidinsæbe 1-2 gange om ugen.
• Dækker alle med tætsluttende forbindinger.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens anbefaling (se kilder).

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med MRSA, kan lægen afklare dette med en podning. Hvis svaret er positivt, kan bakterien for det meste fjernes relativt nemt – hvis altså man ikke har daglig omgang med inficerede svin. Sundhedsstyrelsen anbefaler en 5-dages kur til hele familien, der inkluderer:

• Antibiotikasalve til næsen (en særlig og utraditionel form for antibiotika).
• Håndvask og daglige bade med desinficerende sæbe.
• Grundig rengøring af boligen.

Det er dog ikke altid, at dette virker. Efter behandlingen skal alle i husstanden derfor podes igen for at se, om bakterien er væk.

For personer, der har daglig omgang med inficerede svin, kan det være langt sværere at slippe af med bakterien. Disse personer bliver nemlig konstant udsat for smitterisiko, når de omgås de inficerede svin i stalden. På et samråd i Folketinget d. 27. august sagde sundhedsminister Nick Hækkerup (S):

”Sundhedsfagligt giver det ikke mening at fjerne smitten fra dem, der arbejder med svin til daglig, men der bliver udsendt informationsmateriale om, hvordan man skal forholde sig.”

Dette og andre citater fra samrådet kan findes i Steffan Dahlöfs artikel i dagbladet

Information ”Resistente svinebakterier for ministre til at slå alarm.” (Se kilder.)

Nogle gange kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb, hvis svine-MRSA’en fører til komplicerede infektioner.

Hvornår dukkede svine-MRSA op første gang?

Svine-MRSA blev for første gang opdaget i Holland i 2004. Nogenlunde samtidig kom bakterien til Danmark, men vakte så lidt opsigt, at forskerne først opdagede den i 2006. 

Hvor udbredt er svine-MRSA i Danmark?

Ifølge beregninger foretaget af to af Danmarks førende MRSA-eksperter er mellem 6000 og 12.000 danskere uvidende smittet med MRSA. Det skriver Politiken i artiklen ”Tusindvis er smittet med svine-MRSA uden at vide det” (se kilder).

Særligt landmændene er hårdt ramt. Ifølge artiklen ”Smittede med svinebakterie er opgivet af myndighederne”, bragt i Politiken, vurderer Statens Serum Institut, at mellem 70 og 80 procent af alle de mennesker, der arbejder med MRSA-inficerede svin er smittede, og over halvdelen af de danske svinebesætninger forventes at være inficerede (se kilder). Myndighederne har dog ikke noget præcist overblik over spredningen af svine-MRSA – hverken på EU-plan eller i Danmark.

Svine-MRSA forekommer i dag i cirka en femtedel af svinekødet i supermarkederne. Dette fremgår af en undersøgelse, som TV Syd foretog i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet september 2014 (se kilder). 

Hvor mange vil blive smittet i fremtiden?

Forskerne er enige om, at stadig flere danskere vil blive smittet med svine-MRSA. Men ingen ved, hvor mange, og hvornår antallet af smittede begynder at falde igen.

Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital, beskriver i artiklen ”Ekspert: MRSA får også snart fodfæste i storbyerne” i Politiken spredningsudsigterne som følger:

”Bakterien vil efterhånden vandre ind i storbyerne fra landområderne i Jylland og på Fyn, hvor den primært er nu. Unge fra landet flytter ind til storbyen for at studere, og får bakterien godt fat i byerne, vil vi næsten helt sikkert se en hastig spredning – hvor hurtigt, det kommer til at gå, afhænger af, hvordan bakterien muterer.” (Se kilder.) 

Hvor udbredte er multiresistente bakterier i almindelighed?

Svine-MRSA er blot én af en række multiresistente bakterier, der i stigende grad plager sundhedssystemerne. I EU dør mindst 25.000 mennesker hvert år pga. multiresistente bakterier i almindelighed, ifølge European Centre for Disease Prevention and Control. Overlæge Hanne Arildsen fra Aarhus Universitetshospital Skejby fortæller til Jyllands-Posten den 26. september 2014:

”Vi ser epidemier med resistente bakterier i Grækenland, Spanien og Italien, fordi man bruger mere og mere bredspektret antibiotika. Hvis en patient kommer til et dansk sygehus og har været indlagt i udlandet inden for de seneste tre måneder, bliver vedkommende straks sat i isolation. Samtidig bliver vi stadig oftere nødt til at gå i skabene og genoplive gamle typer antibiotika, der ellers er lagt på hylden, fordi de har for mange bivirkninger.” (Se kilder.)

I samme artikel fortæller professor Sally Davies, der har det videnskabelige hovedansvar for Englands sundhedsvæsen:

”Vi har kurs mod en tid, som fra før penicillinen blev opfundet. Dengang døde 43 procent af banale infektioner, i dag er det 7 pct. Men andelen, der dør af en banal infektion efter en lungebetændelse eller et nyt knæ, er hurtigt på vej op.” (Se kilder.) 

Hvorfor er multiresistente bakterier pludselig blevet så stort et problem?

Det voksende problem med multiresistente bakterier skyldes primært den meget udbredte brug af antibiotika i sundhedssystemerne og i landbruget. Blandt andet giver mange landmænd rutinemæssigt antibiotika til raske dyr igennem foder og drikkevand. Dette får over tid bakterierne til at mutere og udvikle resistens.

I Ekstra Bladets artikel ”12.000 danskere smittet med dødelig bakterie” siger Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital:

”De multiresistente bakterier trives, fordi vi bruger antibiotika i al for høj grad – både blandt svineproducenter og i sundhedsbranchen. Det her er simpelt hen en advarsel om, at bakterierne slår igen, hvis vi udfordrer dem for hårdt.” (Se kilder.)