PISA-undersøgelser

Hvad er PISA-undersøgelserne?

PISA står for Programme for International Student Assesment – eller på dansk: program for international elevevaluering. Det blev etableret i 1997 som et samarbejde mellem de i dag 34 OECD-medlemslande samt enkelte andre lande. Dengang deltog i alt 43 lande, men siden er flere kommet til. Undersøgelserne fra 2009 og 2012 omfatter i alt 65 lande, som tilsammen udgør næsten 90 % af verdensøkonomien.

Undersøgelserne er designet af en gruppe bestående af fem internationale forskningsorganisationer, nemlig:

· Det Australske Råd for Uddannelsesforskning (ACER)

· Netherlands National Institute for Educational Measurement (CITO)

· Educational Testing Service (USA)

· National Institute for Educational Research (NER), Japan

· Westat, USA.

De fem organisationer har i samarbejde med forskere fra de deltagende lande designet programmet til at teste og vurdere mellem 4.000-10.000 skoleelever omkring 15-års alderen i hvert enkelt af landene.

Foreløbig har der været fem PISA-undersøgelser som har fundet sted med tre års mellemrum, nemlig i 2000, 2003, 2006, 2009 og senest i 2012. I hver runde testes eleverne via skriftlige opgaver i følgende faglige færdigheder:

· læsefærdigheder

· matematiske evner

· naturvidenskabelige kompetencer

Desuden vurderes elevernes sociale kompetencer, sociale kår og motivationsfaktorer ud fra spørgeskemaundersøgelser. Det sker for at undersøge elevernes personlige færdigheder.

Hvem står for PISA i Danmark?

Det danske Undervisningsministerium besluttede fra starten i 1997, at de danske elever skulle deltage i OECD-programmet PISA. I Danmark gennemføres PISA af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (IUP/AU) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Projektet styres af en bestyrelse, som har et medlem fra hver af de deltagende institutioner. Formand for bestyrelsen er professor Niels Egelund.

Hvordan foretages PISA-testen i Danmark?

I 2012 blev 7.481 elever fordelt på 339 skoler i Danmark testet i matematik, læsning og naturfag. Danske 15-årige indgår i den internationale PISA-undersøgelse, men derudover har man i Danmark valgt også at teste en mindre gruppe af 16-årige elever. Begge grupper af unge vurderes ved hjælp af de spørgsmål, som PISA-undersøgelserne benytter, men resultaterne for de 16-årige indgår ikke i den fælles internationale undersøgelse og benyttes altså alene i en dansk sammenhæng. Baggrunden for den udvidede undersøgelse er et ønske om at sammenligne elever på afgangsniveau med elever på ungdomsuddannelserne. Desuden ønsker man at få et billede af, om de danske 16-åriges færdigheder måske svarer bedre til andre landes 15-årige, end de danske 15-åriges gør, eftersom børn i mange lande begynder et år tidligere i uddannelsessystemet end vi gør herhjemme.

Hvor lå de danske elever på PISA-ranglisten de foregående år?

· I 2000 havde PISA-programmet hovedvægt på læsefærdigheder. Her fik de danske elever en placering som nummer 16 blandt 32 landes elever. Deres gennemsnitlige læsescore lå på 497 point, hvilket svarer til OECD-gennemsnittet. Finland lå i top med 546 point, mens Mexico var sidst med 422 point.

Den danske gennemsnitlige totalscore i matematik lå på 514, hvilket er noget over OECD-gennemsnittet på 500. De japanske elever toppede listen med en gennemsnitlig score på 557, mens Brasilien skrabede bunden med 334 point.

I den naturvidenskabelige prøve fik de danske 15-årige en gennemsnitlig score på 481, hvilket gav en placering lige i underkanten af OECD’s gennemsnit. De koreanske elever lå i top med en score på 552, mens Brasilien også her lå nederst med 375 point.

· I 2003 var hovedvægten lagt på at undersøge elevernes matematikkompetencer, mens læsefærdigheder og naturvidenskabelige viden denne gang var mindre temaer.

De danske elever fik i matematik en gennemsnitsscore på 514, nøjagtig det samme som i 2000. Hong Kong Kina lå øverst i undersøgelsen med 550 point, mens Brasilien landede i bunden med 356 point.

De danske elever havde en gennemsnitligt læsescore på 492, altså et lavere gennemsnit end for 2000, hvor den var på 497. Finland toppede med 543, mens Tunesien var sidst med 375 point.

I naturvidenskab fik de danske elever et gennemsnitligt resultat på 475, altså et mindre fald siden 2000, hvor scoren var 481. Danmark indtog dermed en placering som nummer 31 ud af 41 deltagerlande og lå markant under OECD-gennemsnittet samt dårligst i Norden. Finland toppede listen med 548 point, mens Tunesien lå nederst med 385 point.

· I 2006 var det elevernes naturvidenskabelige kompetencer, der blev lagt mest vægt på, men også denne gang blev læsekompetencer og matematisk viden testet. I den naturvidenskabelige prøve fik de danske elever en gennemsnitsscore på 496 imod 475 i 2003. Finland var igen topscorer med 563 point, mens Kirgisistan lå i bund med 322 point. Gennemsnittet for OECD-landene var på 500.

I læseprøven scorede danske elever i gennemsnit 494 point, altså et resultat der placerer sig mellem de foregående undersøgelser, idet den i 2003 var på 492 og i 2000 497.

Ligesom i 2003 var Danmark placeret på en 19. plads, hvad angår elevernes læsefærdigheder. Koreanske elever placerede sig bedst i undersøgelsen med 556 point, mens Kirgisistan lå dårligst med 285 point.

I matematik fik de danske elever en gennemsnitsscore på 513 mod 514 i de to foregående undersøgelser. Resultat betød, at Danmark placerede sig på en 15. plads nøjagtig lige som i 2003. Elever fra Kinesisk Taipei klarede sig bedst med 549 point, og elever fra Kirgisistan dårligst med 311 point.

· I 2009 var fokus især på læsefærdighederne. De danske elever fik denne gang en gennemsnitlig score på 495, der lå en smule over gennemsnittet på 493, men stadig er det laveste i Norden. Bedst klarede eleverne fra kinesisk Shanghai sig med 556 point. De kirgisiske elever klarede sig dårligst med 314 point.

I matematik fik danske elever en gennemsnitlig score på 503 og lå dermed over gennemsnittet på 496. Kinesisk Shanghai toppede med 600 point, mens Kirgisistan lå i bund med 331 point.

I naturvidenskab fik de danske elever en gennemsnitlig score på 499 og lå dermed lige omkring gennemsnittet på 501 point. Elever fra Kinesisk Shanghai lå bedst blandt de 68 deltagerlande med 575 point, mens Kirgisistan lå i bund med 330 point.

Hvilke forandringer undergik folkeskolen efter PISA-undersøgelsen 2000?

I årene efter PISA-undersøgelsen i 2000 kom der et nyt politisk forlig om folkeskolen. Man kan ikke sige, at det var en direkte udløber af PISA-undersøgelsen, idet der også var tale om, at en nyligt valgt borgerlig regering skulle markere sig politisk, men de danske elevers dårlige resultater spillede uvægerligt en rolle.

Den 14. november 2002 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne et nyt folkeskoleforlig, som i hovedtræk gik ud på at:

· Fastsætte fælles nationale og bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin

· Styrke fagene dansk og matematik på 1.-3. klassetrin ved at øge timetallene med en ekstra ugentlig lektion

· Give eleverne en ekstra times engelsk per uge og desuden rykke undervisningen frem til 3. klasse

· Styrke naturfagene med en ekstra times fysik/kemi og ved at føre biologi frem til og med 9. klasse

· Føre historieundervisningen frem til og med 9. klasse og inddrage faget i 9. klasses projektopgave sammen med samfundsfag

· Give eleverne i 6. klasse en ekstra times idræt.

Ifølge daværende undervisningsminister, Venstres Ulla Tørnæs, handlede det om at styrke fagligheden hos eleverne.

Hvilke forandringer undergik folkeskolen efter PISA-undersøgelsen 2003?

Efter PISA-undersøgelsen i 2003 fandt undervisningsminister Ulla Tørnæs det nødvendigt med yderligere faglig opstramning i folkeskolen. Det fik VK-regeringen til at gennemføre følgende fire ændringer af folkeskoleloven:

· Obligatorisk sprogscreening: Alle børn skal sprogscreenes, når de begynder i skole. Formålet er at belyse børnenes sproglige udvikling. På undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde materiale om sprogscreening

· Inddragelse af trin- og slutmål i folkeskolens fag

· Indførelse af obligatoriske tests i læsning, matematik, engelsk og naturfag

· Indførelse af skriftlig tilbagemelding til forældrene.

Ulla Tørnæs bebudede ligeledes en styrkelse af læreruddannelsen ved at tilbyde færre, men større linjefag til de lærerstuderende.

Hvilke forandringer undergik folkeskolen efter PISA-undersøgelsen 2006?

Resultaterne i PISA-undersøgelsen 2006 viste, at det for Danmark gik lidt fremad eller stagnerede. Den daværende undervisningsminister, Venstres Bertel Haarder, lancerede en mindre reform af folkeskoleloven som indebar:

· Udvidelse af undervisningspligten fra ni til ti år således, at der skal undervises i børnehaven. Det betyder samtidig indføring af en ny indholdsbeskrivelse for undervisningen i børnehaveklassen

· Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen

· Kommunalbestyrelserne skal fastsætte mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO)

· Der gives mulighed for at etablere aldersintegrerede klasser og rullende skolestart til og med 2. klasse.

Hvilke forandringer undergik folkeskolen efter PISA-undersøgelsen 2009?

I forbindelse med offentliggørelsen af PISA-undersøgelsen 2009 lancerede VK-regeringen en ny folkeskolereform. Den skulle ifølge daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V) opstille mål for både skolernes resultater og for elevernes alsidige udvikling.

VK-regeringen satsede blandt andet på et læseløft, bedre integration samt bedre kvalificerede lærere gennem følgende tiltag:

· Elever fra børnehaveklasserne til 3. klasse skal have en sekstimers sammenhængende skoledag fra 8 til 14

· Et kundskabsløft, så elever i 8. klasse fremover skal opnå det niveau, som i dag er gældende for 9. klasse. Det skal eksempelvis ske igennem et øget timetal i dansk, engelsk, matematik og naturfag

· Offentliggørelse af nationale tests

· Øget prioritering af it i folkeskolen

· Hævelse af karaktergennemsnittet for læreruddannelsen

· Eleverne skal have større medindflydelse på deres skoledag.

Hvordan klarede danske elever sig i PISA-undersøgelsen 2012?

Overordnet er de danske skolebørn på niveau med gennemsnittet i PISA-undersøgelsen for 2012. Men set i forhold til den seneste undersøgelse fra 2009 har de danske elever klaret sig ringere end gennemsnittet i OECD-landene.

Gruppen af elever, som klarer sig dårligt, vokser. Og gruppen af toppræsterende elever skrumper, når det gælder matematik, konkluderer den danske leder af PISA, professor Niels Egelund fra DPU Aarhus Universitet – ifølge artiklen "Skole taber stadig både gode og dårlige elever på gulvet" (se kilder). I matematik, som har særligt fokus i rapporten fra 2012, faldt den danske score med 1,8 point, mens gennemsnittet blot faldt med 0,3 point.

I matematik får de danske elever en score på 500, hvilket placerer Danmark lige over gennemsnittet på 494 point.

Undersøgelsen viser også, at der er blevet færre dygtigere elever i de danske skoler. På knap ti år er antallet af meget dygtige matematikere blandt 15-årige danske skolebørn faldet fra knap 16 procent til ti procent.

I læsning og naturfag er de danske elever gået frem med henholdsvis 0,1 og 0,4 point. Dermed ligger udviklingen også her under gennemsnittet, hvor der var en fremgang på henholdsvis 0,3 og 0,5 point.

Hvis man ser på udviklingen siden den første Pisa-undersøgelse i 2000, klarer de danske elever sig i dag dårligere. Deres score er faldet mere end gennemsnittet i læsning. I matematik, som blev introduceret i testen i 2003, er den danske score faldet 26,5 point, mens gennemsnitsscoren kun er faldet 10,1 point.

Men i naturvidenskab, som har været en del af Pisa-undersøgelsen siden 2006, klarer de danske elever sig godt. Her er Danmark gået 4 point frem, mens gennemsnittet er faldet med et enkelt point.

Internationalt ligger kinesisk Shanghai i top i både matematik, læsning og naturfag, mens Peru i dag indtager sidstepladsen i alle tre kategorier.

Hvilken rolle spiller elevernes sociale og sproglige baggrund?

Allerede i de første undersøgelser i 2000 og 2003 viste undersøgelsen, at elevernes familiebaggrund slår stærkt igennem både i forhold til forældrenes stilling, forældrenes uddannelse, hjemmets ‘kulturelle niveau’ og etnisk baggrund. Danmark viste sig således stadig at have store problemer med at bryde den sociale arv.

Både i 2000 og 2003 var der stadig en tydelig sammenhæng mellem antallet af bøger i hjemmet og elevernes kundskaber. Andengenerationsindvandrere havde stadig ligeså dårlige resultater som førstegenerationsindvandrere, der var født i udlandet.

I 2006 viste undersøgelsen, at det har væsentlig betydning, om man er etnisk dansk i forhold til at være første- eller andengenerationsindvandrer, at det har stor betydning, om dansk er hovedsprog i hjemmet, og at der er stor sammenhæng mellem forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status og elevernes færdigheder i naturvidenskab.