Rigsfællesskabet

Hvornår begyndte vi at bruge begrebet rigsfællesskabet?

Den danske jurist Frederik Harhoff brugte begrebet ’rigsfællesskabet’ i sin doktordisputats fra 1993, og det har siden været det mest almindelige begreb om det retlige forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne. ’Rigsfællesskabet’ har dog ingen juridisk betydning og findes ikke i nogen lov. Harhoff forkastede det hidtil mest benyttede begreb ’rigsenheden’ med følgende begrundelse: ”Betegnelsen rigsenheden indeholder imidlertid ikke nogen realistisk karakteristik af forholdet mellem Rigets dele, for denne betegnelse peger på en grundlæggende fælles identitet, der efter min mening er en illusion. Ud fra en mere objektiv betragtning bør man slet og ret betegne Riget som dét, det er; nemlig et fællesskab mellem tre rigsdele, der er grundlæggende forskellige for så vidt angår sprog, kultur, klima, livsmønstre og identitet.” Citeret i Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 (se kilder).

Hvad betyder hjemmestyre-/selvstyreordningerne?

Hjemmestyre- og selvstyreordningerne betyder, at de grønlandske og færøske myndigheder varetager en lang række sagsområder, herunder de offentlige finanser, og de kan løbende overtage yderligere sagsområder. Den grønlandske selvstyreordning indebærer også, at det grønlandske folk anerkendes som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.

På Statsministeriets side om rigsfællesskabet (se kilder) hedder det om rigsfællesskabet, at ”Færøerne og Grønland er dele af det danske rige. På grund af områdernes særlige nationale, historiske og geografiske forhold har de en udvidet grad af selvstyre. Med hjemmestyre-/selvstyrestyreordningerne har de færøske og de grønlandske myndigheder fået mulighed for selv at beslutte at overtage ansvaret for en række sagsområder.” Dog kan følgende områder ikke overtages af de grønlandske og færøske myndigheder: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

Grønlændere og færinger har automatisk dansk indfødsret, også kaldet statsborgerskab. 

Hvad er Grønland?

Grønland er verdens største ø med et areal på 2.180.000 km². Grønlands areal er dermed 50 gange større end Danmarks. Der bor cirka 56.000 mennesker i Grønland, hvoraf de 17.000 bor i hovedstaden Nuuk. 80 % af Grønlands areal er dækket af indlandsis.

Befolkningen består af 87 % grønlændere (inuitter og grønlandsk fødte danskere), mens danskere og andre nationaliteter udgør 13 %. Inuitter er den officielle fællesbetegnelse for arktiske folk, der tidligere har været kendt som eskimoer. De officielle sprog i Grønland er grønlandsk og dansk, men grønlandsk er klart mest udbredt. Grønlandsk er i familie med de øvrige inuit-sprog, der bliver talt i Arktis.

Ifølge rapporten "Til gavn for Grønland" (se kilder) udgør den økonomiske støtte fra Danmark, kaldet bloktilskuddet, mere end en fjerdedel af Grønlands bruttonationalprodukt og lå i 2015 på 3,7 mia. kr. Langt den største del af vareeksporten stammer fra fiskeriet. Arbejdsløsheden ligger temmelig højt, på 9,4 %, og uddannelsesniveauet er lavt. 70 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har ingen uddannelse udover grundskolen.

Regeringen kaldes efter indførelsen af selvstyre i 2009 for Naalakkersuisut (på dansk Landsstyret), mens parlamentet hedder Inatsisartut (Landstinget). Grønland har to folkevalgte repræsentanter i det danske folketing. 

Hvad er Færøerne?

Færøerne består af 18 øer og ligger i det nordlige Atlanterhav cirka midtvejs mellem Norge og Island. Færøernes areal er på cirka 1.400 km², hvilket er en smule større end Lollands areal. Der bor cirka 50.000 mennesker på Færøerne, hvoraf de 20.000 bor i hovedstaden Torshavn.

Færingerne taler færøsk, som er nært beslægtet med islandsk. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, og det er obligatorisk andetsprog fra 3. klasse i færøske skoler. Dansk benyttes dog kun sjældent til daglig.

Ifølge DenStoreDanske.dk’s opslag "Færøerne – økonomi" (se kilder) er Færøerne et velstående samfund, hvis økonomi er stærkt afhængig af fiskerierhvervet. I 2010 udgjorde fisk og fiskeprodukter ca. 91 % af eksporten. Landet modtager bloktilskud fra Danmark, som i 2015 var på 650 mio. kr.

Færøerne har en hjemmestyreordning inden for rigsfællesskabet. Parlamentet kaldes for Lagtinget, mens regeringen kaldes landsstyret og ledes af lagmanden. Færøerne er ligesom Grønland ikke medlem af EU, men har indgået en fiskeri- og handelsaftale med EU. Færøerne har to folkevalgte repræsentanter i det danske folketing.

Hvordan blev rigsfællesskabet etableret?

I tiden tilbage fra de tidlige vikingebosættelser var Grønland og særligt Færøerne faktisk mere forbundet med Norge end med Danmark. Hans Jacob Debes beskriver i ”Færingernes land” (se kilder), at Færøerne hørte under Norge fra vikingernes tid. Dette ændrede sig ikke, selv om øerne indgik som del af dobbeltmonarkiet fra 1380, hvor Danmark og Norge delte regent, men hvor magten lå i København. I løbet af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede blev forbindelsen til Norge svækket, mens Danmark overtog stadig flere sagsområder.   

Grønland havde ifølge bogen "Det moderne Grønland" af Rasmus Augustesen og Krister Hansen (se kilder) været beboet af inuitter i flere perioder siden ca. 2500 f.v.t., men blev første gang beboet af vikinger fra Norge efter Erik den Rødes opdagelse af Grønland i 982. Efterkommerne af disse kolonister forsvandt af uvisse årsager omkring år 1500, men i 1721 ankom den norske præst Hans Egede og hans følge til Grønland, hvor der blev oprettet nye kolonier med henblik på hvalfangst og kristen mission. 

Ved Kielerfreden i 1814 blev det afgjort, at Danmark skulle afstå Norge til Sverige. Det skete som en konsekvens af, at Danmark var på den tabende side i Napoleonskrigene. Grønland og Færøerne (samt Island, der fik fuld selvstændighed i 1944) forblev under den danske krone. 

Hvordan forløb perioden fra Kielerfreden til 2. Verdenskrig i Grønland?

Grønland fik fra 1857 valgte forsamlinger til at administrere lokale forhold, og i 1908 oprettedes to landsråd med sæde i henholdsvis Godthåb (Nuuk) og Godhavn (Qeqertarsuaq). Relationen mellem grønlænderne og den danske kolonimagt var rolig og uden større konflikter.

Grønlands befolkningstal blev i løbet af 1800-tallet næsten fordoblet til 11.000 indbyggere, og derfor kunne befolkningen ifølge Danmarkshistorien.dk’s opslag "Grønland" (se kilder) ikke længere alene ernære sig ved sælfangst. Af den grund blev der satset på fiskeri i større skala, som snart skulle komme til at udgøre grønlændernes vigtigste erhverv. 

Hvordan forløb perioden fra Kielerfreden til 2. Verdenskrig på Færøerne?

Færøerne havde ifølge Danmarkshistorien.dk’s opslag "Færøernes historie" (se kilder) i ret høj grad styret sig selv, men fik i 1816 fastlagt sin status som et dansk amt, der fra 1852 også havde eget amtsråd (Lagtinget). Færøerne blev i 1849 lagt ind under Grundlovens gyldighedsområde og fik repræsentanter i den danske rigsdag.

Den største omvæltning inden for økonomien var indførelsen af eksportorienteret dybhavsfiskeri omkring 1880. Fiskene blev efter fangsten saltet og tørret, hvorefter de kunne eksporteres. Fiskeriet blev hurtigt det altdominerende erhverv, hvilket det stadig er.

Omkring 1890 opstod der en bevægelse for det færøske sprog og den færøske kultur. Denne bevægelse blev hurtigt politisk og kæmpede særligt for, at det færøske sprog skulle indføres i kirken, skolen og retsvæsenet, hvor man på det tidspunkt primært brugte dansk. En sproglig ligestilling blev indført kort før 2. Verdenskrig, undtagen i retsvæsenet, og siden har færøsk været det dominerende sprog på Færøerne. 

Hvad betød 2. Verdenskrig for rigsfællesskabet?

Da Danmark blev besat af Tyskland i 1940, blev Grønland og Færøerne for en tid isoleret fra Danmark.

Færøerne blev på grund af sin strategiske beliggenhed midt i Nordatlanten fredeligt besat af englænderne med en styrke, der nåede op på 8.000 mand. Hans Jacob Debes skriver i "Færingernes land" (se kilder), at Færøerne pludselig stod i en ny situation, hvor man fik mulighed for at bevise, at man kunne klare sig selv. Der kom ikke længere økonomisk tilskud fra Danmark, men til gengæld solgte man nu fisk til England med enorme fortjenester.

Efter 2. Verdenskrigs afslutning erklærede Færøerne sig i 1946 for en kort tid selvstændigt, hvilket dog hurtigt blev trukket tilbage efter et nyt lagtingsvalg. I 1948 fik færøske og danske politikere forhandlet sig frem til en hjemmestyreordning for Færøerne.

Rasmus Augustesen og Krister Hansen skriver i bogen "Det moderne Grønland" (se kilder), at Grønland som lukket koloni ikke for alvor havde kontakter uden for Danmark før 2. verdenskrig. Dette ændrede sig med krigen, fordi Grønland var et vigtigt led i forsyningsruten fra USA til Europa. Også det amerikanske militærpersonel på Grønland var med til at vise, at der var en større verden uden for Grønland og Danmark og dermed skubbe Grønland ud af sin isolation. 

Hvordan blev velfærdsstaten bragt til Grønland?

2. Verdenskrig medførte, at både Grønland og Færøerne åbnede sig mod omverdenen, men hvor Færøerne øgede sin uafhængighed af rigsfællesskabet og fik en hjemmestyreordning, blev Grønland umiddelbart knyttet tættere til Danmark. De danske motiver for at knytte Grønland tættere til Danmark var dels at modernisere det forarmede Grønland, dels at undgå, at amerikanerne skulle beholde kontrollen over Grønland. I 1953 fik Grønland status som et dansk amt, der var ligestillet med de øvrige amter i Danmark. Dermed var Danmarks koloniherredømme officielt overstået, og blev i stedet afløst af en, på papiret, ligeværdig relation.

Mads Lidegaard skriver i bogen "Grønlands Historie" (se kilder), at flere store kommissioner og udvalg nedsat af danske regeringer forelagde forslag og bestemmelser til Grønlands modernisering i løbet af 1950'erne og 1960'erne. Det førte blandt andet til, at udviklingen blev koncentreret i byerne og ikke i de små bygder, at skolen fik et tydeligt dansk indhold, at der blev bygget nye sygehuse, og at boligmassen blev fornyet. Samtidig forbedrede man i løbet af kort tid infrastrukturen, så man fik moderne havneanlæg, vandforsyning, elforsyning og veje. Erhvervsudviklingen skulle koncentreres om fiskeriet, og til det formål flød der store statslige investeringer til fiskefabrikker og trawlere. Man centraliserede og moderniserede altså Grønland på meget kort tid. Det hele blev i stort omfang udført af danskere, og mange grønlændere følte sig afkoblet fra udviklingen. 

Hvordan blev velfærdsstaten bragt til Færøerne?

På Færøerne satte man sig for at opbygge et skandinavisk inspireret velfærdssamfund, og udviklingen af det blev i høj grad finansieret af Danmark. Ifølge Hans Jacob Debes’ "Færingernes land" (se kilder) blev der fra 1950’erne til 1970’erne investeret heftigt i udbygning af elnettet, vejnettet og havnene, i nævnte rækkefølge, mens man i 1980'erne byggede en række tunneler. De fede år under krigen havde også skaffet kapital til investeringer i fiskeriflåden, og sammenholdt med en udvidelse af de færøske fiskerigrænser betød det økonomisk vækst for det færøske fiskeri. Ingrid Falktoft Andersen skriver i "Færøerne – Historie og samfund, kunst og kultur" (se kilder), at Færøerne i de år fik materiel fremgang og blev mere internationalt orienteret.