Selvmord

Hvad er selvmord og selvmordsforsøg?

Der er flere forskellige definitioner på, hvad selvmord og selvmordsforsøg er, men hos det danske Center for Selvmordsforskning læner man sig op ad de definitioner, som World Health Organization (WHO), Verdenssundhedsorganisationen, har vedtaget. Ifølge Lægehåndbogen af WHO (se kilder) defineres selvmord således: “En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer.”

Selvmordsforsøg defineres af WHO således: “En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis af medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende for personen, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede fysiske konsekvenser”.

Hvor mange begår selvmord om året i Danmark?

Hver dag er der i gennemsnit to danskere, som begår selvmord, skriver Center for Selvmordsforskning på deres hjemmeside (se kilder). Der er cirka 600 personer, der dør af selvmord hvert år i Danmark. Ud af de omtrent 55.000 personer, der hvert år dør i Danmark, udgør selvmord altså omtrent 1,1% af alle dødsfald. Det er cirka tre gange så mange, som der dør i trafikuheld, skriver Center for Selvmordsforskning (se kilder).

Siden 2010 er antallet af selvmord hverken vokset eller faldet. I stedet har antallet af selvmord ligget stabilt på omtrent 600 om året i Danmark, skriver Psykiatrifonden i en artikel fra 2017 (se kilder).

Hvor mange begår selvmord om året på verdensplan?

Hvert år begår knap 800.000 personer selvmord på verdensplan – og endnu flere forsøger, skrev WHO i august 2018 (se kilder). I 2016 var selvmord den næsthyppigste dødsårsag for unge mellem 15 og 29 år, skriver WHO. 79% af alle selvmord det år fandt sted i lande med lav- eller middel-indkomst, skriver WHO.

Hvem er de mest udsatte grupper for selvmord i Danmark?

Ifølge Livslinien, der rådgiver både selvmordstruede og efterlade personer, har nogle grupper i befolkningen statistisk set øget risiko for at begå eller at forsøge at begå selvmord. Det gælder personer, der lider af en psykisk sygdom, ældre mænd, unge piger, personer, der tidligere har forsøgt selvmord, og efterladte efter selvmord.

Ifølge Psykiatrifonden er personer med en psykisk sygdom – inklusiv misbrug af for eksempel alkohol eller stoffer – i større fare for at begå selvmord end personer uden psykisk sygdom. For kvinder med psykiske sygdomme er risikoen 12 gange større end for befolkningen i øvrigt, og for mænd er den 7,5 gange større.

Mænd og kvinder med lav uddannelse og lav indtægt har dobbelt så stor risiko for at tage livet af sig selv som personer med høj uddannelse og høj indtægt, skriver Psykiatrifonden med henvisning til en rapport fra 2011 ved navn ”Attributable risk of psychiatric and socio-economic factors for suicide from individual-level, population-based studies: a systematic review” af Z. Li, A. Page, G. Martin og R. Taylor (se kilder).

Hvilke grupper er på verdensplan mest udsatte for selvmord?

I mange højindkomstlande er det – ligesom i Danmark – især psykisk syge personer, der er i risikogruppen for at begå eller forsøge at begå selvmord. Men kigger man mere bredt på verdensplan, skriver WHO (se kilder), at personer, der tager livet af sig selv eller forsøger på det, ofte gør det som en impulsiv reaktion på livskriser, såsom økonomiske problemer, kærestesorger eller kroniske smerter og sygdom. Hvis man oplever krig, konflikt, katastrofer, vold eller tab, eller hvis man føler sig isoleret, kan alt dette også føre til øget selvmordsrisiko. Ifølge WHO er sårbare grupper, som udsættes for diskrimination, også ofte i større fare for at begå eller forsøge at begå selvmord. Det gælder for eksempel flygtninge og migranter, medlemmer af indfødte folk, LGBTQ-personer og indsatte i fængsler. Men den allerstørste risikofaktor for at begå selvmord er, hvis man tidligere har forsøgt at gøre det, skriver WHO (se kilder).

Hvad kan man gøre, hvis man har selvmordstanker?

Nogle gange kan livet blive så svært og gøre så ondt, at man begynder at tænke på at gøre en ende på det. Det kan for eksempel være, fordi man har en fysisk eller psykisk sygdom, hvis man har problemer i familien, eller hvis man har et misbrug, man ikke kan komme ud af. Det kan også være, at man har oplevet noget voldsomt, der får en til at tænke på at tage livet af sig selv.

Det kan være meget skræmmende at have de tanker. Og man skal ikke gå med dem selv. I stedet skal man søge hjælp – og der er mange steder, man kan få hjælp. Man kan for eksempel tale med en god ven, et familiemedlem eller en kollega om, hvordan man har det, og hvis det ikke hjælper, kan man søge hjælp hos en læge, en psykolog eller en præst, anbefaler Center for Selvmordsforskning i artiklen ”Ved selvmordstanker” (se kilder).

Går man stadig i skole til og med 10. klasse, kan man bede sin klasselærer om hjælp til at få kontakt med en skolepsykolog eller sundhedsplejerske. På gymnasiale uddannelser kan studievejlederen typisk hjælpe med kontakt til en gymnasiepsykolog eller -præst. Og på SU-berettigede videregående uddannelser kan studievejledere hjælpe med kontakt til Studenterrådgivningen, hvor der både arbejder psykologer og socialrådgivere. Desuden er der studenterpræster tilknyttet mange videregående uddannelser.

Man kan også ringe til Psykiatrifondens rådgivning og tale med dem helt anonymt. Det samme gælder Livslinien.

I artiklen ”Har du selvmordstanker? Tal med nogen!” (se kilder) giver Psykiatrifonden disse råd til personer, der har selvmordstanker:

· Hold dig tæt på andre mennesker – og lad nogen vide, hvordan du har det

· Undgå alkohol og rusmidler

· Tal med din læge, en præst, en skolelærer eller en anden professionel person

· Fjern genstande i dine omgivelser, som kan bruges til at skade dig selv.

Hanna på 21 år har haft selvmordstanker, siden hun var otte år gammel. Det fortæller hun om i denne video fra TV2 Echo.

Hvad gør man, hvis man kender nogen, der har selvmordstanker?

Hvis man får at vide af nogen, at de går med selvmordstanker, skal man tage det alvorligt. I artiklen ”Det kan du gøre som pårørende” (se kilder) skriver Psykiatrifonden, at mange er bange for at spørge ind til selvmordstanker, fordi de frygter, at det vil få den selvmordstruede person til at overveje selvmord endnu mere. Men sådan er det ikke, skriver Psykiatrifonden. Tværtimod vil det vise personen, at man oprigtigt bekymrer sig for vedkommende og ønsker at hjælpe.

Når man skal tale med en person, som har selvmordstanker, skal man ikke være bange for at spørge direkte ind til vedkommendes tanker, og hvorfor de er opstået. Man skal undgå at blive vred eller give personen dårlig samvittighed ved for eksempel at sige, at et selvmord vil ødelægge andre personers liv. I stedet skal man lade vedkommende vide, at man gerne vil hjælpe, og henvise til andre, der også kan hjælpe.

Her er tre råd fra Psykiatrifonden til personer, der kender nogen, som udviser selvmordstruede adfærd:

· Tal om det

· Lad ikke vedkommende være alene
· Skaf adgang til professionel hjælp

Hvem kan man snakke med, hvis man har mistet nogen, der begik selvmord?

Der kan opstå mange svære følelser i én, hvis man har mistet nogen, der begik selvmord. Man kan føle vrede, skyldfølelse, sorg, ensomhed og bebrejdelse på én gang – og ingen af følelserne er forkerte. Men de kan være svære at snakke om.

Hvis man vil have hjælp til at bearbejde de komplicerede følelser, kan man opsøge sin læge, en præst eller en psykolog, og hvis man går i skole, på en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse, kan man gå til sin klasselærer eller studievejleder og få hjælp til at kontakte en psykolog.

Der er også en række foreninger, som hjælper personer, hvis nære har begået selvmord. Det gælder for eksempel Landsforeningen for efterladte efter selvmord og Nefos – netværket for selvmordsramte. Find links til foreningerne i kilder.