Wimbledon

Wimbledons historie og traditioner

Stemningen var som til en fredelig, traditionel engelsk havefest, da et par hundrede mennesker samledes i det sydlige London i 1877 for at afholde en lille tennisturnering på et græsareal mellem områdets jernbaneskinner. Dette var den første Wimbledon-turnering. Det fulde navn på den arrangerende klub var - og er i dag - The All England Lawn Tennis and Croquet Club. Som navnet fortæller, så var græstennis ikke klubbens eneste aktivitet i 1877, man spillede også kroket. Ved første turnering, der hed The Lawn Tennis Championships, blev der alene spillet i herresinglerækken, mens de øvrige grene af turneringen blev tilknyttet senere i turneringens historie.

Tennisturneringen i Wimbledon afholdes hvert år i juni og juli måned. Turneringen varer typisk to uger, men turneringens planlægning kan forstyrres af den lunefulde engelske sommerregn. Der spilles i en vifte af forskellige rækker, men fokus rettes typisk mod kampene i herrernes single- og doublerække, damernes single- og doublerække og rækken for mixed-double. Turneringen er i dag topprofessionel og tiltrækker - ud over verdens bedste tennisspillere - ifølge turneringens officielle hjemmeside knap en halv million tilskuere over den to uger lange turnering. Verden over følger hundredvis af millioner mennesker desuden turneringen gennem den trykte og elektroniske presse.

Hvilke særlige traditioner er forbundet med Wimbledon?

Der er en lang række traditioner, der er knyttet til Wimbledon-turneringen. Blandt de mere markante er:

· Dress Code: Reglerne foreskriver, at turneringens spillere skal være klædt i hvidt. Dette var hovedårsagen til, at den farverige og kontroversielle, amerikanske tennisspiller André Agassi nægtede at stille op i turneringen i starten af 1990’erne.

· Tidligere blev kvindelige spillere altid omtalt ved deres ægtemands navn. Eksempelvis blev den kvindelige, amerikanske spiller Chris Evert-Lloyd - der i en periode var gift med John M. Lloyd - i de officielle statistikker omtalt som ‘Mrs. J. M. Lloyd’.

· Spillerne skal bukke eller neje, når de går ind på banen, hvis den engelske dronning eller hendes mand overværer kampen.

· En række særlige delikatesser knytter sig til Wimbledon. Således fortælles det på turneringens officielle hjemmeside (se kilder), at der hvert år spises 28 ton jordbær, 7.000 liter fløde, 12 ton laks og der drikkes 25.000 flasker champagne.

På turneringens officielle hjemmeside understreges det i flere sammenhænge, at turneringens ledelse er meget opmærksom på den særlige aura, som alle disse traditioner indhyller turneringen i. Nogle af de traditioner, der er særlige for turneringen i Wimbledon, kan virke lidt gammeldags, men de engelske værter er meget påpasselige med, at turneringen ikke mister sin unikke profil.

Hvordan er pointsystemet?

Pointsystemet i tennis er berømt for at være temmelig indviklet.

En tennis kamp spilles i sæt, men der er også partier og point:

• Sæt: den, der først vinder to sæt har vundet, undtagen i Wimbledon-turneringen, hvor mændene faktisk spiller om fem sæt
• Partier: Et sæt består af seks partier, så den første, der vinder alle seks partier har vundet sættet. Partierne består af point, og man skal vinde fire point for at vinde et parti.
• Pointene hedder 15-30-40-vundet. Det er dog ikke så enkelt at vinde et parti, for hvis man pludselig ligger lige med sin modstander med pointene 40-40, så kan ingen vinde partiet ved at vinde det næste point. I stedet får man ”en fordel”, hvilket vil sige, at man med det efterfølgende point kan vinde partiet. Denne måde at give point på kan betyde, at det kan vare rigtig lang tid at vinde et parti, hvis en spiller f.eks. hele tiden spiller sig til en fordel. 

Ifølge Anders Haars Rasmussen, journalist og tennisekspert, er det netop denne udmattende bølgen frem og tilbage mellem ”fordel” og lige, der kan være højst dramatisk i en tenniskamp (se kilder).

Tennis stammer fra middelalderens Frankrig, og selvom tennishistorikere er uenige om, hvordan og hvorledes pointsystemet er opstået, er en populær historie, at man oprindeligt talte point ved hjælp af en urskive. Pointene hedder således på fransk: 15 (quince = hvart over), 30 (trente = halv), 40 (quarante = 40). Ifølge urskivens logik burde 40 have været 45 (quarante-cinq), men det siges, at det blev 40, fordi det var hurtigere at sige.

Hvordan er turneringen opbygget?

Singlerækkerne for mændene og kvinderne ved den årlige Wimbledon-turnering rummer 128 tennisspillere. Disse spillere fordeles i 64 kampe - den såkaldte første runde. Vinderne af de første kampe går videre til turneringens anden runde, mens taberne må forlade turneringen. Dette turneringsprincip gentages frem mod finalen, hvor kun to spillere er tilbage.

Turneringens organisation foretager inden turneringsstart en såkaldt seedning. Her udpeger man i hver række de spillere, som man regner for de stærkeste, og som man forventer vil nå langt i turneringen. Der udpeges typisk 32 spillere i singlerækkerne, som fordeles enkeltvis i den indledende rundes kampe. Dette gør man for at forhindre, at to af turneringens forventede stærkeste spillere skal mødes for tidligt, og den ene bliver slået ud.

Efter fordelingen af seedede spillere fordeles de resterende gennem lodtrækning. Hos kvinderne har ingen u-seeded spiller nogensinde vundet Wimbledon. Dette er sket to gange i mændenes rækker: I 1985 vandt den useedede tysker Boris Becker turneringen, og i 2001 lykkedes det samme for kroaten Goran Ivanisevic, der var blevet tildelt et såkaldt wildcard.

Hvordan kan lavere rangerende spillere kvalificere sig til Wimbledon?

De bedst placerede spillere på verdensranglisten har direkte adgang til hovedturneringerne i Wimbledon. Den gruppe spillere, der er lidt lavere placeret på listen, må først spille en kvalifikationsturnering for at vinde adgang til selve turneringen. I herrernes singlerække gælder det for 16 spillere, 12 i damernes singlerækker og fire par i herre- og damedouble. Det er aldrig lykkedes for en spiller fra kvalifikationsturneringen at vinde selve Wimbledon. Amerikanske John McEnroe nåede dog i 1977 semifinalen efter at have spillet sig igennem kvalifikationsturneringen.

Hvor stor er organisationen bag Wimbledon?

I alt er 350 personer tilknyttet Wimbledon-turneringens organisatoriske apparat, der står for at afvikle de i alt 654 kampe, som turneringen består af. Det dækker hoveddommere, linjedommere og officials, der arbejder uden for banerne. Linjedommerne suppleres ved Wimbledon af en lang række elektroniske linjedommere. Ved hjælp af infrarøde sensorer holder de øje med, at serven holdes inden for linjerne af servefeltet. Princippet bag de elektroniske linjevogtere kan sammenlignes med en tyverialarm: Når tennisbolden bryder den infrarøde lysstråle - når serven er uden for servefeltet - går alarmen i gang.

Hvad er det særlige ved græsbaner?

Turneringen spilles på i alt 19 græsbaner. Boldopspringet på græsset er meget lavt, men hurtigt. Græssets særlige egenskaber som spilleunderlag vil typisk favorisere spillere, der har en særlig god serv og et veludviklet flugtspil. Spillet bliver ofte mere livligt og netsøgende end på andre spilleunderlag. Blandt de dygtigste græsspillere er tidligere turneringsvindere som amerikanske John McEnroe, tyske Boris Becker og svenske Stefan Edberg. Spillere, hvis slag- og bevægelsesteknik ikke egner sig så godt til græstennis, plejer at hævde, at ‘græs er til køer, ikke til tennis’. Enkelte spillere, der primært har bygget deres tennisspil op om gode grundslag fra banens baglinje, har dog også haft succes i Wimbledon-turneringens historie. Dette gælder ikke mindst for svenskeren Björn Borg.

Hvad er Grand Slam?

Wimbledon er en af årets fire største og mest traditionsrige tennisturneringer - de såkaldte Grand Slam-turneringer. De andre er:

· French Open (De Åbne Franske Mesterskaber)

· U. S. Open (De Åbne Amerikanske Mesterskaber)

· Australian Open (De Åbne Australske Mesterskaber)

Navnet Grand Slam stammer fra 1938, hvor den amerikanske tennisspiller Don Budge som den første spiller i herresingle opnåede at vinde disse fire turneringer inden for samme kalenderår. Derved scorede han et ‘Grand Slam’, som er en betegnelse, der oprindeligt stammer fra kortspillet bridge. Andre ‘Grand Slam’-vindere er australieren Rod Laver i årene 1962 og 1969, amerikanske Maureen Connolly i 1953, Margaret Smith Court i 1970 og tyske Steffi Graf i 1988.

Hvor store er præmiesummerne i Wimbledon?

Ved turneringen i 2014 spilles der, ifølge Wimbledon-turneringens officielle hjemmeside (se kilder), om en samlet præmiesum på 25.000.000 engelske pund. Heraf modtager vinderen af:

· Herresingle: £1.760.000.

· Damesingle: £1.760.000.

Det var først i 2007-turneringen, at der kom ligeløn mellem mænd og kvinder. Dermed brød Wimbledon-turneringen med et 123 år gammelt princip og følger dermed samme praksis som de øvrige ‘Grand Slam’-turneringer.

Hvem sponsorerer Wimbledon?

Ifølge den officielle hjemmeside (se kilder) har Wimbledon-turneringen en række såkaldte ‘Official Suppliers’ - altså firmaer, der er nært knyttet til turneringen og blandt andet leverer en række vigtige produkter til turneringens afholdelse. Firmaerne får derved mulighed for at fremvise deres produkter over for spillere, publikum og tv-kiggere verden rundt. Nogle af de større firmaer er i 2012:

· Sony: officiel 3D partner.

· Polo Ralph Lauren: officiel leverandør af beklædning til turneringen.

· Hertz: officiel leverandør af køretøjer til turneringen.

· IBM: officiel leverandør af IT til turneringen.

· Rolex: officiel leverandør af tidtagerudstyr til turneringen.

· Lavazza: officiel leverandør af kaffe til turneringen.

· Lanson: officiel leverandør af champagne til turneringen.

· Slazenger: officiel leverandør af tennisbolde til turneringen.

Ledelsen understreger, at man er meget opmærksom på vigtigheden af at bevare Wimbledons særlige image og aura af tradition. Derfor ønsker man ikke, at sponsorerne - eksempelvis gennem farvestrålende reklameskilte - er for iøjnefaldende til stede på banerne i Wimbledon.