Hvor mange transkønnede personer er der i Danmark?
Det er svært at sige, præcis hvor mange transkønnede der er i Danmark. Men befolkningsundersøgelsen SEXUS Sex i Danmark Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018 estimerede i 2019, at 0,5-1 procent af befolkningen er transkønnede (se kilde 1), mens VIVE-rapporten ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse” fra 2022 (se kilde 2) estimerede, at mellem 0,5-2 procent af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end den, de blev tildelt ved fødslen.
Hvad er juridisk kønsskifte?
Juridisk kønsskifte er den proces, en person gennemgår ved at få skiftet CPR-nummer og herved får juridisk status som det køn, de identificerer sig med. Juridisk kønsskifte giver samtidig ret til navneændring til de navne, der er godkendt til det køn, der skiftes status til. Fra d. 1. september 2014 blev det markant lettere end hidtil for transkønnede at foretage juridisk kønsskifte i Danmark. Før denne dato var det et krav, at man forinden havde gennemgået en kønsskifteoperation, så det fysiske køn stemte overens med CPR-nummeret på sygesikringsbeviset. I dag er det eneste krav, at ansøgeren er fyldt 18 år og udfylder en standardformular, hvor vedkommende skriver under på, at han eller hun føler sig som det modsatte køn, og indsender den til CPR-kontoret. Efter en refleksionsperiode på et halvt år skal ansøgeren bekræfte, at han eller hun stadig identificerer sig som det ansøgte køn. Herefter får vedkommende tildelt et nyt CPR-nummer, fremgår det på Det Centrale Personregisters hjemmeside (se kilde 3).
Hvordan har andre lande forholdt sig til børns ret til juridisk kønsskifte?
Malta har ingen nedre aldersgrænse, Island fjernede den nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte i 2019, mens Norge har sat aldersgrænsen for juridisk kønsskifte ned til seks år i 2016, fremgår det af artiklen ”Norge og Island har lave aldersgrænser for juridisk kønsskifte. Her er deres erfaringer” på tjekdet.dk (se kilde 4). Der blev i Norge foretaget 1.186 juridiske kønsskifter i løbet af de første to og et halvt år efter lovændringen i 2016. Heraf var 2,3 procent – cirka 27 personer – mellem seks og ni år. Erfaringerne har været gode, vurderer Elsa Mari Almås, professor i klinisk psykologi og klinisk sexologi ved Universitetet i Agder i Norge. Hun har forsket og skrevet bøger om kønsspørgsmål og forklarer, at forældrene oplever, at det er godt for deres barn at blive set sådan af deres omgivelser, som de ser sig selv. Også skolerne har været positive. Siden Island afskaffede aldersgrænsen for juridisk kønsskifte i juni 2019, har 37 personer under 15 år fået juridisk kønsskifte, og også her har reaktionerne på lovændringen været positive, fremgår det af artiklen.
Hvad er forskellen på medicinsk og kirurgisk kønsskiftebehandling?
Der findes forskellige medicinske behandlingsmuligheder for transkønnede. Via varig hormonbehandling kan man blokere visse kønshormoner og skrue op for andre. F.eks. kan transkønnede mænd, der er født som piger, udvikle markant og fyldig skægvækst, øget kropsbehåring og dybere stemme ved at tage mandlige kønshormoner, mens kvinder, der er født som drenge, kan hæmme denne vækst ved at tage kunstige kvindelige kønshormoner. Kvindelige kønshormoner gør dog ikke stemmen lysere, for er drenge først kommet igennem puberteten, har fysiske forandringer af stemmelæberne allerede gjort stemmen dyb. I den kirurgiske behandling indgår fjernelse af brystvæv, brystimplantater, feminiserende plastikkirurgi og fjernelse af uønsket hårvækst. Kirurgisk kønsskifte indebærer operation, hvor kirurger omdanner klitoris til en penis eller omvendt fjerner penis og konstruerer en klitoris.
Hvem kan få foretaget kønsskifte?
Sundhedsstyrelsen sætter de overordnede rammer for behandling af mennesker, der oplever uoverensstemmelse mellem det køn, de er blevet tildelt ved fødslen, og det køn, de identificerer sig med. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man under overskriften ”Hvem kan få kønsmodificerende behandling?” (se kilde 5) læse, at seksuel orientering og praksis ikke har betydning for, om man tilbydes behandling. Der er heller ingen krav om, at man har gennemført en såkaldt social transformation ved fx at ændre navn, CPR-nummer og kønsudtryk inden opstart af medicinsk behandling. Man kan også vælge at få medicinsk behandling uden at ønske operation. Som udgangspunkt vil man starte med at modtage hormonbehandling, og afvente effekten af denne, før man eventuelt får tilbudt kirurgisk kønsskifte.
BOKS: Tal og grafer
Graf over udviklingen af antallet af voksne over 18 år som har fået tilbudt en indledende samtale om kønsskifte hos Center for Kønsidentitet siden 2019. Samt fordeling af feminiserende behandling og maskuliniserende behandling fra 2019 til 2022.
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/om-centret/Sider/tal-og-statistikker.aspx
Graf over udviklingen i antallet af juridiske kønsskifte i Danmark fra 2014 til 2021:
https://www.tjekdet.dk/indsigt/norge-og-island-har-lave-aldersgraenser-juridisk-koensskifte-her-er-deres-erfaringer
