Demonstration med banneret "Til kamp kamp for ligestilling i hverdagen"
Demonstration i anledning af Kvindernes kampdag i 2017.
Kevin Shakir / Ritzau Scanpix

Sexisme og ligestilling

Redaktionen, 2020
Top image group
Demonstration med banneret "Til kamp kamp for ligestilling i hverdagen"
Demonstration i anledning af Kvindernes kampdag i 2017.
Kevin Shakir / Ritzau Scanpix

Sjofle bemærkninger, seksuelle krænkelser og chikane. Det er en del af hverdagen for mange kvinder over hele verden. Det satte den internationale #MeToo-bevægelse fokus på, da den brød igennem i 2017. Her stillede en lang række kvinder – og nogle mænd – sig frem og delte personlige oplevelser med seksuelle overgreb og en sexistisk kultur i mange brancher.

De fortalte om, hvordan især mænd i årevis har brugt deres magtposition til at opnå seksuelle ydelser og til at slippe afsted med sexistisk og krænkende adfærd på især arbejdspladsen. Det var dog først i 2020, da den kendte tv-vært Sofie Linde delte sin personlige historie, at debatten for alvor tog fart i Danmark.

#MeToo-bevægelsen taler ind i en tid, hvor der mere end nogensinde før diskuteres køn og ligestilling. For selvom kvinder fik stemmeret for mere end 100 år siden, sakker de stadig bagud i forhold til mænd på en række afgørende punkter. Kvinder tager for eksempel oftest langt mere barsel end mændene, ligesom de generelt får en lavere løn end deres mandlige kollegaer. Kvinder ses også sjældnere i bestyrelser og i topposter i erhvervslivet, og alt dette er med til at forhindre en reel ligestilling mellem kønnene, argumenterer nogle for.

Ligestilling vedrører dog ikke kun mænd og kvinder. Inden for de seneste ti år er der kommet mere opmærksomhed på personer med andre køn, for eksempel transkønnede, og deres ligestilling og rettigheder i et samfund, der på mange måder er designet til kun at håndtere to køn. Det har gjort identitetspolitik til et rødglødende emne, som ofte deler vandene. Mens nogle mener, at det hele kan blive for politisk korrekt, og at der tages for meget hensyn, mener andre, at debatten er afgørende for at skabe ligestilling og komme blandt andet sexisme til livs.

Faktalink-artikler

Køn og identitet

Transkønnede

#MeToo

Voldtægt

Identitetspolitik

Historiekanon 21: Kvinders valgret

Feminisme

Sædelighedsfejden

Prostitution

Suffragetterne

Originalkilder

@Alyssa_Milano på X (Twitter)

Alyssa Milano startede den virale #MeToo-bevægelse på Twitter.

 

Sofie Linde deler MeToo-øjeblik: - Du ved godt, hvem du er

Sofie Lindes optræden ved Zulu Comedy Galla 2020, hvor hun deler sin personlige oplevelse med sexchikane. Klippet kan ses på TV2’s facebookside.

 

#MeToo-hjemmeside (konstateret utilgængelig 2024-01-07)

Meta Film har lavet en hjemmeside, dedikeret til den danske #MeToo-bevægelse, hvor danske skuespillere genfortæller personlige historier om overgreb. Derudover formidler hjemmesiden information og statistik relateret til #MeToo.

Temasider

Tema: #MeToo 

#MeToo-tema på DR. Her kan du læse om #MeToo-debatten, der startede i USA.

 

Bøger

Hinge, Helle: #MeToo. Gyldendal, 2019.

Bogen giver et indblik i de strømninger, som #MeToo-bevægelsen har skabt i samfundet. Målgruppen er 6.-9. klassetrin.

Bibliotek.dk

Film

“Min uimodståelige mand”

Dansk dokumentarfilm fra 2019 om køn og ligestilling, hvor hovedpersonen går i gang med at studere sin egen familie samt kunst og kultur for at blive klogere på, om mænd ubevidst foretrækkes frem for kvinder.

Instruktør: Mette Korsgaard. Krage Film, 2019. Kan ses på Filmstriben.

 

Artikel type
News Item