Adoption, hvor et barn, hvis forældre ikke kan tage sig af det, bliver modtaget af en eller flere forældre og indgår i en ny familie, er et fænomen som i organiseret og formaliseret form især er blevet udbredt i løbet af anden halvdel af 1900-tallet. Det har især drejet sig om transnational adoption, hvor børn fra fattige dele af verden er blevet bortadopteret til forældre i den rige del af verden, herunder Danmark. I nogle årtier blev adoption i høj grad forstået som en godgørende handling, hvor børn, der havde udsigt til et liv i fattigdom og uden familie, fik en ny familie og gode vilkår i et rigere land. Samtidig var det en løsning for barnløse par, der ikke selv kunne føde et barn. I de seneste årtier, og især de seneste cirka 10 år, er der både internationalt og i Danmark vokset bevægelser frem, som ser meget kritisk på transnational adoption. Det har blandt andet baggrund i afsløringer af, at en del transnationale adoptioner har været gennemført på falske præmisser, hvor barnets forældre for eksempel er blevet franarret barnet eller lokket til at afgive det mod løfter om større pengebeløb, og hvor adoptanterne har fået falske oplysninger om barnets baggrund. Desuden har en række voksne adopterede påpeget, at det kan have store negative konsekvenser for de adopterede, at de ved adoptionen mister forbindelse til deres oprindelige sprog, kultur, etnicitet og familie. Debatten og sagerne om illegale og tvivlsomme adoptioner, som også har omhandlet adopterede til Danmark, har medført øget kontrol og øget kritik af adoption, og flere lande har lukket helt for transnational adoption, herunder for nylig også Danmark – uden at det dog er afklaret, om der eventuelt kan åbnes for det igen. Sideløbende har de øgede muligheder for fertilitetsbehandling og surrogatmoderskab (rugemødre) betydet, at efterspørgslen på at adoptere er blevet meget mindre. I Danmark foregår der stadig nationale adoptioner, som er i stigning, efter at en ny lov gør det nemmere for myndighederne at tvangsbortadoptere børn allerede ved fødslen.
Adoption – et eventyr på både godt og ondt.
Nete, der er adopteret fra Thailand og har medvirket i ”Sporløs” på DR, fortæller om at være adopteret.
2021. 15 min.
Runes frygt: Jeg blev stjålet og bortadopteret som barn.
25. februar 2020. TV2 Øst. 3 min.
Indslag fra TV2 Øst om Rune Renato Hansen, der kom til Danmark som adoptivbarn fra Chile i 1979, da han var knap fem år gammel. Historien om, at han blev fundet på gaden som hjemløst barn, passer muligvis ikke. Det er nemlig kommet frem af en lang række chilenske adoptivbørn ikke er blevet adopteret efter reglerne, men illegalt.
Hjerteblod – en dokumentar om livet som adopteret i Danmark.
Lavet af et hold fra mediefag B på Vordingborg Gymnasium i 2012. 10 minutter.
Følger et voksent søskendepar, der er adopteret fra Sri Lanka som børn til samme familie i Danmark. Om erindringer fra tiden før adoptionen og om identiteten som adopteret i Danmark.