Hvor omfattende er racismen i Danmark i dag?
Racismen er oftest svært definerbar og kan være næsten umulig at dokumentere. Derfor er omfanget af racismen også meget vanskeligt at vurdere. Hvis man som person med anden etnisk baggrund end dansk føler sig afvist på et diskotek på grund af sin hudfarve, eller hvis man tænker, man sikkert havde fået det job man søgte, hvis ikke man havde været muslim, kan det være racisme, men ofte er det umuligt at bevise. Det vurderes, at diskriminationen ofte ikke anmeldes, og derfor er det reelle omfang ikke kortlagt.
Hvor mange får medhold i deres klage over diskrimination?
Ligebehandlingsnævnet (en statslig instans, som man som offer for diskrimination kan klage til) modtog i 2019 i alt 48 sager omkring diskrimination baseret på ‘race samt etnisk og social oprindelse’. Ingen af disse sager blev afgjort som værende i strid med loven.
Hovedparten af de afgjorte sager bortfaldt (18 sager), fordi parterne indgik forlig, eller fordi sagerne blev afvist (18 sager). I tre sager modtog sagsanlæggeren godtgørelse. Det fremgår af “Ligebehandlingsnævnets årsberetning 2019” (se kilder).
Hvor ofte bliver der begået kriminalitet med racistiske motiver?
Hvert år laver Rigspolitiet en rapport (se kilder), hvori de forsøger at tegne et billede af, hvor mange sager om hadforbrydelser, der er sket på baggrund af et racistisk eller religiøst motiv.
Den seneste rapport fra 2018 viser, at der dette år var 260 kriminelle sager med racistiske motiver. Det er en markant forskel siden 2015, hvor der blev anmeldt 104 tilfælde af hadforbrydelser med racistisk motiv.
Hvad er en 'hadforbrydelse'?
Hadforbrydelser kan ifølge Rigspolitiets rapport 2018 (se kilder) være vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer. I de fleste tilfælde er gerningspersonen mundtligt eller skriftligt kommet med racistiske tilkendegivelser i forbindelse med den kriminelle handling – for eksempel kan gerningsmanden have ytret sig racistisk i forbindelse med et voldeligt overfald eller en trussel.
Hvilke slags hadforbrydelser er der tale om?
Ifølge Rigspolitiets rapport 2018 (se kilder) er der især sket en stigning i hadforbrydelser med racistisk motiv inden for den kategori, der hedder ‘race/hudfarve’, mens antallet af registrerede hadforbrydelser inden for kategorien ‘nationalitet/etnicitet’ har ligget stabilt siden 2015.
Stigningen inden for kategorien ‘race/hudfarve’ kan skyldes, at der er sket en stigning i kriminelle handlinger baseret på hudfarve og race, men det kan også skyldes, at flere end tidligere vælger at anmelde hadforbrydelser baseret på hudfarve.
I rapporten fremgår det, at langt størstedelen af hadforbrydelserne omkring race og hudfarve var rettet mod mennesker med anden etnisk herkomst end dansk. Kun 13 af de 260 racistisk motiverede hadforbrydelser var rettet mod etniske danskere.
I alt 112 hadforbrydelser i 2018 var religiøst motiverede hadforbrydelser. Størstedelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser var rettet mod muslimer (56 %). 26 af disse forbrydelser var rettet mod jøder og 14 mod kristne.
For alle hadforbrydelserne gælder det, at de oftest finder sted på offentligt tilgængelige steder efterfulgt af internettet. Stadig flere hadforbrydelser finder sted på internettet og næsten udelukkende på sociale medier, navnligt på Facebook. Længere nede på listen over gerningssteder er arbejdspladser/uddannelsessted, privat bolig og restauranter og diskoteker.
Hvilke grupper er mest udsatte for racisme og diskrimination i Danmark?
Særligt én befolkningsgruppe er særligt udsatte for racisme og diskrimination i Danmark, ifølge The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI). ECRI besøger hvert fjerde år medlemslandene og udarbejder på baggrund af besøget en statusrapport over omfanget af racisme i de pågældende lande.
I 2017 besøgte ECRI Danmark igen og konkluderede i deres rapport “ECRI-rapport om Danmark 2017” (se kilder) blandt andet, at:
- der især er problemer med hadefulde ytringer over for muslimer. Især påtaler ECRI, at det er et problem, at hadefuld tale ikke anmeldes i et større omfang. De vurderer, at det kræver en øjeblikkelig indsats.
- derudover mener ECRI, at det er bekymrende, at antisemitisk vold og hadefulde ytringer er stigende, også på sociale medier.
ECRI skriver i deres rapport fra 2017, at der generelt er sket en positiv udvikling i Danmark hvad angår bekæmpelsen af racisme siden deres sidste besøg i 2014. Blandt andet er det positivt:
- at aktører og NGO’er, der arbejder med at forhindre diskrimination og racisme i Danmark, har fået flere ressourcer tilført.
- at det er lykkedes med at få flere elever med anden etnisk baggrund end dansk ind på Politiskolen.
Der er dog stadig er en række områder, som ECRI mener er problematiske, og som kræver handling. Nogle af disse områder vil blive berørt i de følgende afsnit.
Hvordan udsættes muslimer for racisme i Danmark?
I den offentlige debat sættes der ofte lighedstegn mellem at komme fra Mellemøsten og være muslim, ligesom der sættes lighedstegn mellem muslim og fundamentalistisk muslim. Den slags sammenblandinger er med til at skabe et unuanceret og generelt negativt billede af en stor befolkningsgruppe, som i realiteten består af både flygtninge, indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Pakistan, Tyrkiet og en række andre lande, heriblandt ikke kun muslimer, men også kristne og ikke-troende.
ECRI opfordrer til, at:
- de danske myndigheder i større omfang indsamler data om racistiske ytringer og gør en aktiv indsats for at anmelde hadefulde ytringer.
- at myndighederne udvider den nuværende nationale strategi om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme til også at omfatte bekæmpelse af islamofobiske, hadefulde ytringer.
Hvordan fremstilles muslimer i den offentlige debat og medierne?
I 2014 udtrykte ECRI bekymring over mediernes fremstilling af muslimer og mennesker med mellemøstlig herkomst og undrede sig desuden over, at der kun er meget få sager, hvor en anklage for brud på den såkaldte racismeparagraf (Straffelovens § 266b) fører til domfældelse. ECRI mener, at paragraffen bør bruges mere. Samtidig opfordrer kommissionen til, at politikere skruer ned for den hadske tone i debatten over for muslimer og folk med mellemøstlig baggrund.
I 2017 mener ECRI fortsat, at “hadefulde ytringer forekommer stadigt hyppigere i det danske samfund i almindelighed og i den politiske diskurs i særdeleshed”. Det fremgår af rapporten fra 2017 (se kilder).
Et af de eksempler, som rapporten nævner, er da tidligere politiker Mogens Camre fra Dansk Folkeparti skrev på Twitter: “Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.” Et andet eksempel – fra samme parti – er fra 2013, da et folketingsmedlem lagde et foto op på sin Facebookside og sammenlignede muslimske kvinder med affald.
ECRI gentager også sin anbefaling fra 2014 om, “at myndighederne gør medierne opmærksom på behovet for at sikre, at de ikke udsender oplysninger, der bidrager til at skabe fjendtlighed over for medlemmer af grupper, der udsættes for hadefulde ytringer”. Derudover opfordrer rapporten til, at myndighederne tager initiativ til at:
- afholde kurser for journalister i antiracisme
- diskutere det image, som de videreformidler til offentligheden af islam og de muslimske samfund.
Hvordan udsættes jøder for racisme i Danmark?
ECRI konkluderer i sin rapport fra 2017 (se kilder), at medlemmerne af det jødiske samfund i Danmark i stigende grad er blevet udsat for hadske ytringer i årene 2012-2014. Rigspolitiets rapport fra 2018 (se kilder) afspejler en lille stigning i anmeldte hadforbrydelser mod jøder fra 22 % i 2015 til 23 % i 2018.
Ifølge ECRI’s rapport fra 2017 er det særligt radikaliserede muslimer, der anklages for at stå bag den diskriminerende adfærd over for jøderne.
Hvordan udsættes asylansøgere for racisme i Danmark?
ECRI kritiserer den lov, som Folketinget vedtog i 2016, der gør det lovligt for myndighederne at konfiskere kontanter og værdigenstande medbragt af asylansøgere – populært kaldet ‘smykkeloven’.
Loven giver myndighederne ret til at beslaglægge genstande, hvis de overstiger en værdi på over 10.000 kroner, som kan bidrage til asylansøgernes udgifter til kost og logi, mens de er i Danmark.
Loven er kun blevet håndhævet en håndfuld gange, og ECRI argumenterer for, at den ikke har medført “den forventede økonomiske fordel for staten”, men “imidlertid har medført stigmatisering af personer, der søger beskyttelse i Danmark, og det kan have negativ indvirkning på deres forhold til den danske stat og deres mulighed for integration på lang sigt.” ECRI anbefaler i sin rapport fra 2017 til (se kilder), at smykkeloven droppes.