Racisme i Danmark

Hvad er racisme?

Man bruger overordnet begrebet racisme om den diskrimination, der foregår over for folk af anden farve, religion, kultur og race. Oprindeligt var racisme forestillingen om, at mennesker kan inddeles i forskellige grupper afhængigt af, hvilken biologisk race de tilhører. I denne oprindelige form for racisme herskede en forestilling om, at der er et hierarkisk forhold imellem disse racer, sådan at nogle racer er andre racer overlegne.

Racisme giver sig ofte til udtryk igennem nedværdigende handlinger, diskrimination, undertrykkelse og fremmedhad. Siden har racismen givet sig til udtryk i andre forhold end blot mellem racer. Den omhandler nu også kulturelle forskelle – etnicitet og religiøse forhold. 

Hvilke forskellige former for racisme findes der?

Man kan inddele racismen i forskellige underkategorier for at få et bedre overblik over, hvad det store begreb dækker over. Underkategorierne kan overordnet set deles i to kategorier: Isoleret diskrimination og strukturel diskrimination. 

Hvilke former for isoleret racisme/diskrimination findes der?

• Direkte isoleret racisme/diskrimination: Enkeltpersoners racistisk motiverede adfærd og handlinger, f.eks. overfald mod en person med etnisk minoritetsbaggrund, hvilket ofte forekommer i nattelivet.
• Politisk organiseret racisme/diskrimination: Racistisk motiverede handlinger med et klart politisk budskab. Det er bevidste handlinger, og grupperne, der står bag, har ofte et netværk, som kan organisere aktioner.
• Indirekte isoleret racisme/diskrimination: Enkeltpersoners handlinger over for etniske minoriteter, der ikke udspringer af et bevidst diskriminerende motiv. Her er diskriminationen ofte udløst af fordomme over for en person med anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel på denne form for racisme kan være et tilfælde, hvor en ingeniør med minoritetsbaggrund skal inspicere en byggeplads, men bliver standset af vagten med henvisning til, at der ikke er bestilt nogen taxa. Her antager vagten på grund af sine fordomme, at ingeniøren må være taxachauffør og være dukket op ved en fejltagelse.

Hvilke former for strukturel racisme/diskrimination findes der?

• Strukturel, direkte racisme/diskrimination: Strukturel, direkte racisme består i, at samfundets institutioner, erhvervslivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale forhold/strukturer holder mennesker, der adskiller sig fra flertallet, hvad angår trosretning, hudfarve, national-, etnisk- eller kulturel oprindelse, udenfor. En afvisning ved et diskotek med henvisning til personens hudfarve er f.eks. at betragte som direkte diskrimination. Et andet eksempel kunne være, hvis et boligformidlingskontor imødekommer diskriminerende krav fra boligudlejere om ikke at udleje deres boliger til personer med en bestemt etnisk, kulturel, religiøs eller national baggrund.
• Strukturel, indirekte racisme/diskrimination: Strukturel, indirekte diskrimination indebærer, at i udgangspunktet neutrale bestemmelser i praksis stiller personer med en bestemt trosretning, hudfarve, national, kulturel eller etnisk oprindelse i en ufordelagtig situation sammenlignet med andre mennesker. Et eksempel på strukturel indirekte diskrimination – hvor en neutral regel, som ikke har til hensigt at diskriminere, men i praksis får diskriminerende effekt – kunne være visse virksomheders beklædningskrav, som indebærer, at ansatte ikke må bære hovedbeklædning. Beklædningskravet er tilsyneladende neutralt, fordi det gælder alle. Det får imidlertid en utilsigtet virkning for personer, der på grund af religiøse overbevisninger bærer hovedbeklædning, eksempelvis muslimske kvinder eller sikh-mænd.

Hvordan og hvorfor opstod den første bølge af racisme i Vesten?

Den amerikanske historiker George M. Fredrickson (1938-2008) arbejdede ud fra en teori om, at racismen i den vestlige verden er opstået i forskellige bølger med forskellige udtryk. Disse bølger og baggrunden for dem har han beskrevet i bogen ”Racism: A Short History” (se kilder).

Ifølge Frederickson opstod der i den sene middelalder et spirende had til jøder i Europa. Siden kristendommens opståen og indtil den sene middelalder havde man ment, at jøderne kunne undgå stigma ved at omvende sig til kristendommen. Men under den sorte død midt i det 14. århundrede begyndte mange at se jøder som en slags djævlens yngel, som var skyld i de kristnes lidelser. Dette var, ifølge Fredrickson, den første store bølge af racisme i den vestlige verden.

Hvordan og hvorfor opstod den anden bølge af racisme i Vesten?

Den anden bølge af racisme opstod ifølge Frederickson i forbindelse med den vestlige slavehandel af afrikanere. Oprindeligt begrundede de amerikanske kristne, der var involveret i slavehandlen, deres undertrykkelse af de sorte afrikanere med, at man ved at ‘herske’ over de sorte, kunne gøre dem kristne og dermed gøre dem en tjeneste ved at omvende dem og redde deres sjæl fra evig fortabelse. Kristendommen spredte sig efterhånden blandt de sorte afrikanere, så argumentet med at gøre dem til slaver for at gøre dem kristne, forsvandt. Men slavehandlen fortsatte, nu ofte begrundet med et andet populært argument, nemlig at de sorte skulle være slaver, fordi de, som efterkommere af Noahs sønnesøn Kanaan, var ramt af hans forbandelse. De første to bølger af racisme var altså funderet i en religiøs forestilling om forskellighed.

Hvordan og hvorfor opstod den tredje bølge af racisme i Vesten?

Efter 1. Verdenskrig voksede racismen for alvor frem både i USA’s sydstater og i Tyskland. Jøder og sorte blev gjort til syndebukke for alverdens økonomisk og politisk elendighed. Racismen er nok bedst kendt fra nazismen i Tyskland, men faktisk var begge samfund, ifølge Fredrickson, grundlagt på en racistisk ideologi, og raceadskillelsen var at finde i deres lovgivning. Ofrene for den racistiske lovgivning måtte ikke besidde embeder og blev holdt i fattigdom. Skrækscenarier blev tegnet op af magthaverne: De sorte og jøderne ville voldtage de hvides hustruer og døtre. Disse skræmmebilleder var med til at skabe grobunden for massemord og lynchninger. Da det nazistiske Tyskland faldt i 1945, forsvandt også den racistiske lovgivning, som nazisterne havde indført. På samme måde med den såkaldte ”separate but equal”-lovgivning i USA, der segregerede sorte fra hvide, som officielt blev afskaffet i 1954.

Hvor har der eksisteret statsracisme siden afskaffelse af racelovene i USA?

I 1948 blev der indført statsligt sanktioneret racisme i Sydafrika med det berygtede Apartheidstyre, der delte befolkningen ind i racer og tildelte dem rettigheder herefter. Apartheidstyret ophørte først i 1994, og den racistiske lovgivning blev afskaffet. Læs mere i faktalink-artiklen “Apartheid i Sydafrika”.

Nogle argumenterer for, at Israel også udfører statsracisme i deres besættelser af de palæstinensiske områder og deres vedvarende godkendelser af nye bosættelser. Det er dog fortsat omdiskuteret, om den israelske politik over for palæstinenserne kan kaldes statsracisme.

Racistiske ytringer og diskriminerende adfærd baseret på racisme er forbudt i de fleste europæiske lande, og det har blandt andet baggrund i erfaringerne fra første halvdel af 20. århundrede, hvor den nazistiske ideologi, der var tæt knyttet til racismen, fik stor tilslutning og medførte udryddelsen af millioner af jøder og andre, der af nazisterne blev anset for mindreværdige. Den racistiske lovgivning, som nazisterne gennemførte, findes ikke tilsvarende i Europa i dag. Men det betyder ikke, at racismen er væk i dag, heller ikke i Danmark.

Hvilken form for racisme er blevet den dominerende i Danmark?

Kim Su Rasmussen, der er cand.mag. i kultur- og idéhistorie og har udført forskningsprojektet Den europæiske racismes idéhistorie, har udarbejdet et foredrag om den nuværende racisme i Danmark (se kilder). Her påpeger han, at racismen i høj grad har udviklet sig til at være en kulturel racisme.

Denne kulturracisme deler dog en række karakteristika med det tidligere begreb om biologisk racisme. Kim Su Rasmussen beskriver, hvordan kulturer i dag ofte hævdes at være afgrænsede og lukkede størrelser, der er defineret af en grundkerne af værdier. Ligeledes er kultur definerende for individets identitet på en måde, som det enkelte individ hverken kan vælge eller fravælge. Dette kulturbegreb udgør kernen i den moderne racisme, hvor ’fremmede kulturer’ opfattes som en trussel mod den nationale identitet.

Hvilken placering har den kulturelle racisme i europæisk politik?

Ifølge Kim Su Rasmussen, der har forsket i den europæiske racismes idehistorie, har den nye kulturelle racisme dannet grundlag for en ny politisk højrebølge i Europa. I sit foredrag om den kulturelle racisme beskriver han det således: “Siden 1983 har den franske politiker Jean-Marie Le Pen gjort den kulturelle racisme til hjørnesten i sit politiske program, og i kølvandet på hans enorme vælgersucces i begyndelsen og midten af 1980’erne har en stribe højreorienterede partier i Europa kopieret opskriften. I en dansk sammenhæng er den kulturelle racisme blevet formuleret og iværksat af det nye højre, heriblandt Søren Krarup, Den Danske Forening og Dansk Folkeparti, og hver enkelt af de karakteristiske træk vil kunne findes udfoldet hos det nye højre i Danmark.”

Ifølge Mandag Morgens hjemmeside TjekDet (se kilder) er Søren Krarup ikke dømt for racisme, heller ikke mangeårig formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard. Derimod er følgende personer blevet dømt:

• I 2000 blev Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth, der dengang begge var medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom, idømt 14 dages betinget fængsel. De overtrådte racismeparagraffen ved at indrykke en annonce i Studiemagasinet, et magasin med “nyheder, tips og tricks om studielivet”, hvor et billede af hætteklædte og blodplettede mænd med en koran i hånden var flankeret af en tekst, hvor der blandt andet stod “Massevoldtægter” og ”Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”.
• Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Jesper Langballe blev i 2010 idømt 10 bøder á 500 kr. for overtrædelse af racismeparagraffen, efter at han i et indlæg i Berlingske januar 2010 skrev, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel og “vender det blinde øje til onklers voldtægt”.
• DF-politiker Mogens Camre blev i 2016 straffet med en bøde på 8.000 kr. på baggrund af et tweet. Den nu afdøde politiker skrev 24. juli 2014 på Twitter: “Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.”

Hvor omfattende er racismen i Danmark i dag?

Racismen er oftest svært definerbar og kan være næsten umulig at dokumentere. Derfor er omfanget af racismen også meget vanskeligt at vurdere. Hvis man som person med anden etnisk baggrund end dansk føler sig afvist på et diskotek på grund af sin hudfarve, eller hvis man tænker, man sikkert havde fået det job man søgte, hvis ikke man havde været muslim, kan det være racisme, men ofte er det umuligt at bevise. Det vurderes, at diskriminationen ofte ikke anmeldes, og derfor er det reelle omfang ikke kortlagt.  

Hvor mange får medhold i deres klage over diskrimination?

Ligebehandlingsnævnet (en statslig instans, som man som offer for diskrimination kan klage til) modtog i 2019 i alt 48 sager omkring diskrimination baseret på ‘race samt etnisk og social oprindelse’. Ingen af disse sager blev afgjort som værende i strid med loven.

Hovedparten af de afgjorte sager bortfaldt (18 sager), fordi parterne indgik forlig, eller fordi sagerne blev afvist (18 sager). I tre sager modtog sagsanlæggeren godtgørelse. Det fremgår af “Ligebehandlingsnævnets årsberetning 2019” (se kilder).

Hvor ofte bliver der begået kriminalitet med racistiske motiver?

Hvert år laver Rigspolitiet en rapport (se kilder), hvori de forsøger at tegne et billede af, hvor mange sager om hadforbrydelser, der er sket på baggrund af et racistisk eller religiøst motiv.

Den seneste rapport fra 2018 viser, at der dette år var 260 kriminelle sager med racistiske motiver. Det er en markant forskel siden 2015, hvor der blev anmeldt 104 tilfælde af hadforbrydelser med racistisk motiv.

Hvad er en 'hadforbrydelse'?

Hadforbrydelser kan ifølge Rigspolitiets rapport 2018 (se kilder) være vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer. I de fleste tilfælde er gerningspersonen mundtligt eller skriftligt kommet med racistiske tilkendegivelser i forbindelse med den kriminelle handling – for eksempel kan gerningsmanden have ytret sig racistisk i forbindelse med et voldeligt overfald eller en trussel.

Hvilke slags hadforbrydelser er der tale om?

Ifølge Rigspolitiets rapport 2018 (se kilder) er der især sket en stigning i hadforbrydelser med racistisk motiv inden for den kategori, der hedder ‘race/hudfarve’, mens antallet af registrerede hadforbrydelser inden for kategorien ‘nationalitet/etnicitet’ har ligget stabilt siden 2015.

Stigningen inden for kategorien ‘race/hudfarve’ kan skyldes, at der er sket en stigning i kriminelle handlinger baseret på hudfarve og race, men det kan også skyldes, at flere end tidligere vælger at anmelde hadforbrydelser baseret på hudfarve.

I rapporten fremgår det, at langt størstedelen af hadforbrydelserne omkring race og hudfarve var rettet mod mennesker med anden etnisk herkomst end dansk. Kun 13 af de 260 racistisk motiverede hadforbrydelser var rettet mod etniske danskere.

I alt 112 hadforbrydelser i 2018 var religiøst motiverede hadforbrydelser. Størstedelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser var rettet mod muslimer (56 %). 26 af disse forbrydelser var rettet mod jøder og 14 mod kristne.

For alle hadforbrydelserne gælder det, at de oftest finder sted på offentligt tilgængelige steder efterfulgt af internettet. Stadig flere hadforbrydelser finder sted på internettet og næsten udelukkende på sociale medier, navnligt på Facebook. Længere nede på listen over gerningssteder er arbejdspladser/uddannelsessted, privat bolig og restauranter og diskoteker.  

Hvilke grupper er mest udsatte for racisme og diskrimination i Danmark?

Særligt én befolkningsgruppe er særligt udsatte for racisme og diskrimination i Danmark, ifølge The European Commission Against Racism and Intolerance (ECRI). ECRI besøger hvert fjerde år medlemslandene og udarbejder på baggrund af besøget en statusrapport over omfanget af racisme i de pågældende lande.

I 2017 besøgte ECRI Danmark igen og konkluderede i deres rapport “ECRI-rapport om Danmark 2017” (se kilder) blandt andet, at:

• der især er problemer med hadefulde ytringer over for muslimer. Især påtaler ECRI, at det er et problem, at hadefuld tale ikke anmeldes i et større omfang. De vurderer, at det kræver en øjeblikkelig indsats.
• derudover mener ECRI, at det er bekymrende, at antisemitisk vold og hadefulde ytringer er stigende, også på sociale medier.

ECRI skriver i deres rapport fra 2017, at der generelt er sket en positiv udvikling i Danmark hvad angår bekæmpelsen af racisme siden deres sidste besøg i 2014. Blandt andet er det positivt:

• at aktører og NGO’er, der arbejder med at forhindre diskrimination og racisme i Danmark, har fået flere ressourcer tilført.
• at det er lykkedes med at få flere elever med anden etnisk baggrund end dansk ind på Politiskolen.

Der er dog stadig er en række områder, som ECRI mener er problematiske, og som kræver handling. Nogle af disse områder vil blive berørt i de følgende afsnit.

Hvordan udsættes muslimer for racisme i Danmark?

I den offentlige debat sættes der ofte lighedstegn mellem at komme fra Mellemøsten og være muslim, ligesom der sættes lighedstegn mellem muslim og fundamentalistisk muslim. Den slags sammenblandinger er med til at skabe et unuanceret og generelt negativt billede af en stor befolkningsgruppe, som i realiteten består af både flygtninge, indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten, Pakistan, Tyrkiet og en række andre lande, heriblandt ikke kun muslimer, men også kristne og ikke-troende.

ECRI opfordrer til, at:

• de danske myndigheder i større omfang indsamler data om racistiske ytringer og gør en aktiv indsats for at anmelde hadefulde ytringer.
• at myndighederne udvider den nuværende nationale strategi om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme til også at omfatte bekæmpelse af islamofobiske, hadefulde ytringer.

Hvordan fremstilles muslimer i den offentlige debat og medierne?

I 2014 udtrykte ECRI bekymring over mediernes fremstilling af muslimer og mennesker med mellemøstlig herkomst og undrede sig desuden over, at der kun er meget få sager, hvor en anklage for brud på den såkaldte racismeparagraf (Straffelovens § 266b) fører til domfældelse. ECRI mener, at paragraffen bør bruges mere. Samtidig opfordrer kommissionen til, at politikere skruer ned for den hadske tone i debatten over for muslimer og folk med mellemøstlig baggrund.

I 2017 mener ECRI fortsat, at “hadefulde ytringer forekommer stadigt hyppigere i det danske samfund i almindelighed og i den politiske diskurs i særdeleshed”. Det fremgår af rapporten fra 2017 (se kilder).

Et af de eksempler, som rapporten nævner, er da tidligere politiker Mogens Camre fra Dansk Folkeparti skrev på Twitter: “Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.” Et andet eksempel – fra samme parti – er fra 2013, da et folketingsmedlem lagde et foto op på sin Facebookside og sammenlignede muslimske kvinder med affald.

ECRI gentager også sin anbefaling fra 2014 om, “at myndighederne gør medierne opmærksom på behovet for at sikre, at de ikke udsender oplysninger, der bidrager til at skabe fjendtlighed over for medlemmer af grupper, der udsættes for hadefulde ytringer”. Derudover opfordrer rapporten til, at myndighederne tager initiativ til at:

• afholde kurser for journalister i antiracisme
• diskutere det image, som de videreformidler til offentligheden af islam og de muslimske samfund.

Hvordan udsættes jøder for racisme i Danmark?

ECRI konkluderer i sin rapport fra 2017 (se kilder), at medlemmerne af det jødiske samfund i Danmark i stigende grad er blevet udsat for hadske ytringer i årene 2012-2014. Rigspolitiets rapport fra 2018 (se kilder) afspejler en lille stigning i anmeldte hadforbrydelser mod jøder fra 22 % i 2015 til 23 % i 2018.

Ifølge ECRI’s rapport fra 2017 er det særligt radikaliserede muslimer, der anklages for at stå bag den diskriminerende adfærd over for jøderne.

Hvordan udsættes asylansøgere for racisme i Danmark?

ECRI kritiserer den lov, som Folketinget vedtog i 2016, der gør det lovligt for myndighederne at konfiskere kontanter og værdigenstande medbragt af asylansøgere – populært kaldet ‘smykkeloven’.

Loven giver myndighederne ret til at beslaglægge genstande, hvis de overstiger en værdi på over 10.000 kroner, som kan bidrage til asylansøgernes udgifter til kost og logi, mens de er i Danmark.

Loven er kun blevet håndhævet en håndfuld gange, og ECRI argumenterer for, at den ikke har medført “den forventede økonomiske fordel for staten”, men “imidlertid har medført stigmatisering af personer, der søger beskyttelse i Danmark, og det kan have negativ indvirkning på deres forhold til den danske stat og deres mulighed for integration på lang sigt.” ECRI anbefaler i sin rapport fra 2017 til (se kilder), at smykkeloven droppes.