Ghettoer

Hvor stammer ghettobegrebet fra?

I den oprindelige betydning er ghettoer de jødiske kvarterer, man kunne finde i en lang række europæiske byer mellem det 13. og det 19. århundrede og igen under Anden Verdenskrig. Ordet ghetto blev første gang brugt om jødekvarteret i Venedig. Senatet i Venedig besluttede i 1516, at byens jøder skulle bo på en lille ø i byen, hvortil broerne kunne lukkes. Tidligere havde øen huset jernstøberier, og området fik derfor formentlig navn efter det venetianske ord for slagger, ‘ghèto’. Begrebet kan dog også stamme fra det italienske ord ‘Borghetto’, et lille kvarter, eller fra det hebraiske get, der betyder afsondring eller separation.

Det særlige ved de oprindelige ghettoer var, at jøderne var tvunget til at bo inden for ghettoens grænser, som ofte var afgrænset af en mur med porte, der blev holdt lukket om natten. Denne indespærring betød først og fremmest overbefolkning, overdødelighed og fattigdom. Samtidig betød det dog også, at de jødiske samfund udviklede et stærkt kulturelt og økonomisk fællesskab.

Under Anden Verdenskrig oprettede nazisterne igen en række ghettoer i østeuropæiske byer. Her levede jøderne en ussel tilværelse, hvor langt de fleste enten døde eller blev sendt videre til udryddelseslejrene.

Hvordan bruges ghettobegrebet i dag i international sammenhæng?

De mest kendte ghettolignende områder i international sammenhæng er nok de sortes ghettoer i USA og de sydafrikanske townships under apartheid. I de senere år har uroligheder i de franske indvandrerkvarterer ‘banlieus’ og de brasilianske slumbyer ‘favelas’ også bragt international bevågenhed på disse områder. Der er stor forskel på de forskellige områder, men det gennemgående kendetegn er en grad af isolation fra det øvrige samfund.

Hvordan bliver ghettobegrebet brugt i Danmark?

Ordet ghetto bliver i Danmark ofte brugt til at betegne større boligområder, der har mange beboere med anden etnisk herkomst og mange sociale problemer. Disse områder ses som mere eller mindre isolerede fra resten af samfundet. Blandt andet Mjølnerparken i København, Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense bliver jævnligt omtalt som ghettoer.

Ghettoer har været på den danske dagsorden siden starten af 1990'erne, hvor en række borgmestre på den københavnske vestegn klagede over mængden af indvandrere og flygtninge i deres kommuner og over, at de der opstod problemer, når mange med flygtninge- og indvandrerbaggrund boede i bestemte boligområder. Siden da har ghettoer været meget omtalt, blandt andet i kraft af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004 (se kilder). Her sagde han, at: ”mange års fejlslagen udlændingepolitik har f.eks. skabt indvandrerghettoer, hvor mændene er arbejdsløse, hvor kvinderne er isolerede, og familierne kun taler hjemlandets sprog (…). Ghettodannelser fører til vold, kriminalitet og konfrontation.”

Hvad er ghettolisten?

Siden 2010 har skiftende regeringer udpeget og listet en række udsatte boligområder på baggrund af etnisk sammensætning, socioøkonomiske forhold og kriminalitet. Ifølge artiklen ”10 år med ghettolisten i fagbladet Boligen (se kilder) fremlagde VK-regeringen i 2010 strategien ”Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør med parallelsamfund i Danmark” (se kilder). Udspillet fra VK-regeringen indeholdt 32 punkter og lagde op til blandt andet øgede sociale indsatser, øget renovering, tættere samarbejde mellem politi og aktørerne i boligområderne.

Siden da er der mindst en gang om året udgivet såkaldte ghettolister over de boligområder, der efter den pågældende regerings vurdering krævede en særlig indsats.

Hvad karakteriserer danske ghettoer?

De første lister med ghettoer omfattede boligområder, som opfyldte mindst to af følgende tre kriterier:

• Mere end 50 % andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

• Mere end 40 % andel af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

• Mere end 1,98 % andel af beboere er dømt for kriminalitet

I 2013 blev der tilføjet yderligere to kriterier; lavt uddannelsesniveau og lavt indkomstniveau, og listerne omfatter nu områder, der opfylder tre af de fem kriterier. Det fremgår af en artikel på DR den 1. december 2018 (se kilder). Samtidig skiftede ghettolisten skiftede officielt navn til ”Liste over særligt udsatte boligområder”.

Hvor er der ghettoer i Danmark?

Den seneste liste over særligt udsatte boligområder (også kendt som ghettolisten) fra 1. december 2019 (se kilder) indeholder 28 boligområder:

• Vollsmose i Odense er med over 7.000 beboere det største boligområde på listen. Gellerupparken i Aarhus og Tingbjerg i København følger efter med hver omkring 6.000 beboere.

• 9 af boligområderne ligger i eller omkring København, men også byer som Slagelse, Holbæk, Silkeborg og Horsens har områder med på listen.

Hvilke politiske tiltag sker der på ghettoområdet?

Det nyeste tiltag kommer fra den daværende VLAK-regering, der i 2018 fremlagde ghettoudspillet “Ét Danmark uden parallelsamfund” (se kilder). Der var bred opbakning i folketinget på tværs af partierne til at indgå en aftale på området, og der blev lavet i alt syv, brede politiske aftaler. Det fremgår af en artikel fra Ritzau, bragt i Avisen den 18. marts 2019, samt af en artikel fra DR den 12. juli 2019 (se kilder):

· Bedre fordeling af børn i daginstitutionerne: Der må højst optages 30 % børn fra udsatte boligområder i alle dagsinstitutioner. Dog kan dette loft hæves til 35 % i kommuner med mange børn fra udsatte boligområder.

· Børn i udsatte boligområder skal i dagtilbud: Børn, der ikke allerede er indskrevet i vuggestue eller dagpleje eller et lignende tilbud som etårige, skal have en anden form for obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.

· Finansiering af ghettoudspil: Der er frem mod 2030 afsat i alt ti milliarder kroner til indsatser målrettet de områder, hvor problemerne med parallelsamfund vurderes at være størst.

· Forbud mod at flytte i ghetto for personer på kontanthjælp: Folk, der får sociale ydelser, som kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp må ikke flytte til de mest udsatte ghettoområder.

· Skoleområdet: Der indføres sprogprøver i grundskoler med en høj andel af elever fra udsatte boligområder. Derudover stilles der krav til, at børnene deltager i undervisningen. Manglende deltagelse kan for forældrene medføre bortfald af børnechecken samt underretninger til kommunen. Endeligt indføres der sanktioner til de folkeskoler og ungdomsuddannelser, der gennem længere tid klarer sig dårligt.

· Parallelsamfund: Boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk skal nedbringe andelen af almene familieboliger inden 2030 til højst 40 %. Blandt andet ved at rive boligblokke ned

· Ghettorepræsentanter: De repræsentanter i ghettoerne skal følge de almene boligorganisationers, kommunernes og statslige myndigheders indsatser. Disse repræsentanter er ikke personer, der selv bor i ghettoen, som man måske kunne tro. Det er derimod politikere, der kommer til at varetage opgaven.

Det er uvist, om det vil lykkes at gennemføre alle de nye regler på ghettoområdet fra 1. januar 2020. Blandt andet kravet om, at der højst må være 30 % eller 35 % børn fra udsatte boligområder i daginstitutionerne. Nogle institutioner har nemlig næsten udelukkende tosprogede børn, og i praksis vil kravet derfor være noget nært umuligt at indfri.

Hvad betyder boligmarkedet for ghettodannelser?

Alle boligområderne på ghettolisten er såkaldt almene boligområder med lejeboliger. Der er dog også masser af almene boligområder uden ghettoproblemer. Problemerne er særligt koncentreret i betonbyggerier opført i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne.

I 1970 svarede beboersammensætningen i almene boliger nogenlunde til i resten af samfundet. Siden da er der sket en opdeling af boligmarkedet, blandt andet på grund af skatteregler og lovgivning, der favoriserer ejerboliger. Det betyder, at dem, der har råd til det, typisk bor i ejerboliger, mens de svageste typisk ender i almene boliger. Det sker blandt andet, fordi kommunen har ret til at anvise boligløse til almene boliger, og fordi folk med lave indkomster kan få boligstøtte til huslejen.

Hvad betyder ulighed og polarisering for ghettoer?

I samfund med stor forskel på rig og fattig og med en lille middelklasse vil risikoen for ghettodannelser være større. Grupperne af rige og fattige kommer typisk til at bo i isolerede områder uden den store kontakt med andre befolkningsgrupper. I mere lige samfund som Danmark, ser man ikke de samme problemer med ghettoer som i eksempelvis USA og Brasilien, der begge er meget polariserede samfund - med stor forskel på rig og fattig.

Hvad betyder negative spiraler for ghettoer?

Boligområder, der først er blevet nedslidte og har fået et dårligt ry, kan havne i en selvforstærkende negativ spiral. Når først et boligområde af en eller anden grund bliver opfattet som uattraktivt – det kan være på grund af et nedslidt udseende eller dårlig beliggenhed – så bliver beboersammensætningen gradvist ændret. Når beboersammensætningen viser tegn på en begyndende ghettoisering, forværres områdets image, og dette påvirker igen tilflytningen til områderne. Dermed er den negative udviklingsspiral sat i gang.

Eksempelvis vil områder med mange indvandrere typisk blive fravalgt af de etniske danskere, som har mulighed for at vælge andre boliger. Derfor bliver tilflytningen præget af en høj andel af indvandrere og etniske danskere med sociale problemer.