Hvad er rammerne for ytringsfrihed i Danmark?
I følge Grundlovens § 77 kan alle borgere kan udtrykke sig, som de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker og holdninger offentligt.
Mens Grundloven sikrer vores ytringsfrihed, sætter Straffeloven rammerne for, hvad vi reelt må sige, skrive, tegne og give udtryk for offentligt, uden for hjemmets fire vægge: Vi kan i princippet sige alt, men vi skal stå til ansvar, hvis vi f.eks. skader andre (kilde 5).
Hvis man f.eks. skriver noget groft og fornærmende om et andet menneske på Facebook, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man skriver noget, der kan opildne til terror, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf for at true landets og befolkningens sikkerhed.
Hvor går grænserne for ytringsfriheden her i Danmark?
Paragrafferne i Straffeloven (kilde 6), der sætter grænser for ytringsfriheden, er:
- Racismeparagraffen § 266b: Man må ikke diskriminere andre ved at komme med grove udtalelser om fx deres hudfarve, race, tro, etniske baggrund, seksualitet eller handicap. Overtræder man loven, straffes man med bøde eller fængsel i op til 2 år.
- Injurieparagraffen § 267: Man må ikke krænke andres ære, og kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år. Forsøger man at skade andre ved fx. på Facebook eller i avisen at beskylde dem for forbrydelser, de ikke har begået, er straffen ifølge § 268 op til 2 års fængsel.
- § 263 og § 264 d: Det er forbudt at krænke andres privatliv. Straffen er op til 1,5 års fængsel for at skaffe sig adgang til deres computer eller data, uden gyldig grund, og op til 6 måneder hvis man aflytter andre eller åbne deres breve og deler deres private billeder, beskeder, breve og personlige informationer med andre.
- § 133: Det er strafbart at opfordre til vold og kriminalitet samt ifølge § 114 og § 136 udtrykke støtte til/billige terror, som kan straffes med bøde eller op til 3 års fængsel. Ifølge (§ 114 og § 136).
- § 110 e: Det er forbudt at afbrænde og behandle andre nationers flag og trossamfunds hellige skrifter som Biblen og Koranen utilbørligt.
Et stort flertal i Folketinget besluttede i 2017 at afskaffe blasfemiparagraffen § 140, som sagde, at man ikke må spotte og forhåne religioner, som er anerkendt i Danmark. Afskaffelsen blev gennemført, fordi man ønskede friere rammer til at diskutere religion.
Hvad er censur?
Censur er, når en myndighed griber kontrollerende ind og fratager en person eller et medie muligheden for at ytre sig frit. Det kan ske ved at forbyde bestemte bøger og aviser, blokere hjemmesider osv., fordi indholdet opfattes som skadeligt eller krænkende.
I Danmark blev alle nye bøger og tidsskrifter indtil 1849 læst igennem af kongens embedsmænd, før de blev udgivet, og det indhold, kongen ikke brød sig om, blev fjernet. Med Grundloven i 1849 blev censuren afskaffet, og i dag er censur også afskaffet i mange andre lande.
Afskaffelsen af censur sikrer dog kun en formel ytringsfrihed til at sige sin mening: Bliver man bagefter straffet hårdt, fordi man har udtrykt holdninger, som er uønskede af magthaverne, findes der ikke reel ytringsfrihed.
Den reelle ytringsfrihed afhænger derfor af, at man ikke bagefter kan retsforfølges for sine holdninger (kilde 7). Reel ytringsfrihed er der i dag i høj grad i Vesteuropa, Nordamerika, Australien og dele af Sydamerika (kilde 8).
Historisk blev censur indført af den katolske kirke i 1486, da bogtrykkerkunsten blev opfundet, og fra 1564 blev der lavet en liste med bøger, det var forbudt at læse (kilde 9). Også kongen, protestanter og andre trosretninger indførte censur: Kritiserede man dem, eller ejede man forbudte skrifter, blev det fx straffet med brændemærkning, afhugning af lemmer, anklager om kætteri og dødsstraf (kilde 10).
Hvad er forskellen på blasfemi og hadtale?
’Blasfemi’ og ’hate speech/hadtale’ er begge udtryk for sprogbrug, der krænker.
Hvor blasfemi typisk er kritik af religionen som institution og magtfaktor, er hadtale rettet mod minoriteter, som ofte er svage/marginaliserede.
Blasfemi er en offentlig krænkelse, spot eller forhånelse af en lovlig trosretning og dens gudsdyrkelse, ifølge den såkaldte blasfemiparagraf, § 140, som Folketinget valgte at afskaffe i 2017.
Ved at afskaffe loven, følger Danmark nu FN og Europarådets anbefalinger, ligesom de fleste andre lande i Europa. Ifølge anbefalingerne bør det ikke være kriminelt at krænke religiøse følelser eller vise disrespekt for en religion (kilde 11).
Man kan dog stadig blive straffet efter Straffelovens § 266 b, hvis man groft forhåner og latterliggør andre mennesker på grund af deres tro.
Hadtale kan fx komme til udtryk, ved at man håner/umenneskeliggør/stigmatiserer en gruppe mennesker på grund af deres etnicitet/religion/seksualitet/politiske holdning. I en politisk debat kan hadtale bruges til at lægge bestemte grupper i samfundet for had (kilde 12).
Historisk har politisk hadtale blandt andet ført til, at sårbare mindretal er blevet dæmoniseret, diskrimineret og udsat for vold – og i de værste tilfælde til etnisk udrensning, politiske mord, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Fx folkedrabet på seks millioner jøder under 2. verdenskrig, og folkedrabet på 800.000 tutsier i Rwanda i 1994 (kilde 13).
Der findes ikke en direkte lov mod hadtale i Danmark, men § 266 b beskytter mindretal mod diskriminerende hadtale.
Hvilke grænser er der for ytringsfriheden i andre lande?
Ytringsfrihed er en menneskeret ifølge FN og EU, men loven i de enkelte medlemslande sætter forskellige rammer for ytringsfriheden. Det hænger blandt andet sammen med landenes historiske erfaringer med forfølgelse af mindretal, censur og demokratiske udfordringer, ifølge artiklen ”Taler vi om det samme, når vi taler om ytringsfrihed?” i Dagbladet Information (kilde 14):
- I Tyskland er det ulovligt at forherlige nazismen; at nægte, at folkemordet på jøderne under 2. verdenskrig fandt sted, og at opfordre til had mod religiøse, etniske eller nationale grupper (kilde 14).
- I Storbritannien er det tilladt at påstå, at folkemordet mod jøderne ikke fandt sted. Man har også ret til at kritisere, krænke, fornærme, latterliggøre og udtrykke modvilje/ubehag over religiøse trosretninger, men det er strafbart at opfordre til religiøst had og terrorisme. Det er også tilladt at fornærme kongen (kilde 14).
- I Frankrig er det strafbart at fornærme præsidenten, og man må ikke hylde krigsforbrydelser, benægte folkemordet på jøderne og opfordre til terrorisme. Til gengæld må man frit kritisere tanker, religioner, overbevisninger og politiske holdninger (kilde 14).
- 84 stater i verden har lovgivning mod blasfemiske ytringer (2020). Især i Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Straffen varierer fra bøde til fx piskning og mange års fængsel i Egypten og Saudi Arabien, eller dødsstraf i Iran og Pakistan (kilde 4 og 14).
- I flere muslimske stater er der stadig dødsstraf eller piskning, tortur og lange fængselsstraffe for at håne islam (kilde 10).
- I Rusland kan man blive idømt lange fængselsstraffe efter loven om ekstremisme, hvis man f.eks. på de sociale medier kritiserer Ruslands krig mod Ukraine, og ifølge Amnesty International begrænser de russiske myndigheder i ’alvorlig grad’ befolkningen og de få frie mediers ret til at ytre holdninger, der kolliderer ned den officielle ’sandhed’ (kilde 10, 15 og 16).
- I Kina er hensynet til nationens sikkerhed et af argumenterne for at udøve streng censur af medierne og internettet samt overvåge befolkningen og medierne og idømme lange fængselsstraffe for overtrædelser, ifølge Amnesty International (kilde 16).
BOKS: Tal og grafer
Hvor vigtig er ytringsfriheden for os?
De fleste danskere mener, at det er meget vigtigt for vores samfund, at vi har ytringsfrihed – vigtigere end andre danske værdier som velfærdssamfund, frisind og hygge.(figur 2.1) Det viser undersøgelsen ’Ytringsfrihed i Danmark’ fra 2020, som Justitsministeriet/Ytringsfrihedskommissionen står bag.
Dog mener et flertal også, at ytringsfriheden skal begrænses, hvis den kan få alvorlige konsekvenser for andre. Derfor bør fx nynazister og muslimske fundamentalister ikke have samme ytringsfrihed som andre grupper. (figur 4.1)
Læs mere her: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Ytringsfrihed-i-Danmark.-En-undersoegelse-af-danskernes-holdninger-til-og-oplevelser-med-ytringsfrihed.pdf
Hvor mange af os lever i samfund med fuld ytringsfrihed?
Kun 16 % af verdens befolkning lever i samfund med fuld ytringsfrihed, ifølge rapporten ”The Global Expression Report” fra den internationale menneskerettighedsorganisation Article 19.
78 %, dvs. 6,2 milliarder mennesker, lever i lande, hvor ytringsfriheden er i krise/alvorligt begrænset/begrænset.
Danmark er det land, hvor ytringsfriheden er størst, mens den er blevet mindre i 46 andre lande. Se kort og tal her: https://www.globalexpressionreport.org og https://pressgazette.co.uk/media-audience-and-business-data/freedom-of-expression-2023/ .
